Der var engang i Altamira … Dagens besøg i museet ved Altamira hulerne sender mig på en tidsrejse og vækker min nysgerrighed over en fjern frysende fortid med primitive redskaber, fremragende iagttagere og kreative forfædre – og mødre.

Tirsdag den 21. april 2015

Jeg har egentlig aldrig tænkt over, hvordan det var at leve for tusinder af år siden, selv om jeg tidligere har besøgt huler med spor efter menneskelige aktiviteter. I min forestilling har hverdagen handlet om at få mad og tryghed i huler, som har ydet en smule beskyttelse i en vild natur.

Besøget i Altamira har sat gang i tankerne. Formidlingen på museet er fremragende og viser både forskningens resultater og alle de spørgsmål, vi kun kan gisne om.

Selve hulen med hulemalerier har næsten konstant været lukket for offentligheden siden 1977, da malerierne blev nedbrudt af udåndingen fra de mange besøgende. Men fra i år (2015) er det muligt at besøge hulen. Fem gæster bliver udvalgt hver fredag til at besøge hulen i 37 minutter, og besøgene begynder kl 10:40, hvis du er på de kanter.

Jeg måtte nøjes med kopi-hulen. Første stop var en film, som viste udviklingen i natur, geologi og klima. Altamira var beboet i en periode for mellem 13.000 og 22.000 år siden. Det ældste tegn i hulen er 36.000 år gammelt. Dengang var det koldt, og efter filmen er man sporet ind på udfordringerne for datidens mennesker.

I selve hulen er der 3D animationer, som viser daglige gøremål med værktøj. Menneskene levede i udkanten af den vidtforgrenede hule. Og det er først langt inde i hulen, at man finder malerierne. De har nemlig ikke været udsmykning af dagligstuen. Her er ingen portrætter af den glade familie, eller trofæbilleder efter en vellykket jagt. Malerierne har også dengang været vanskelige at komme frem til. De er malet et sted, hvor maleren har ligget ned og malet dem direkte på hulens loft i absolut mørke, kun oplyst af en tranlampe.

Kun få har haft adgang til malerierne, og forskerne vurderer, at de har været brugt i forbindelse med ceremonier. Gennem tusinder af år er mennesker vendt tilbage til de samme steder i hulerne, og de har malet de samme motiver ovenpå hinanden. De har brugt den naturlige baggrund og struktur i klippen, så for eksempel et dyrs mave er rundet af en udbuling af loftet, og benene står som silhuetter.

Jeg er imponeret. Malerierne er ualmindeligt levende og udtryksfulde. Tænk hvordan maleren har fået fysiske detaljer og proportioner med. I dag har vi mulighed for at tegne tusindvis af skitser af dyr og mennesker. Dengang har maleren måttet betragte dyrene på afstand og huske kroppens former.

Malerierne har været malet af shamaner og sikkert i trance. Der har kun været få personer til stedet, og de har været brugt ved ceremonier med få deltagere.

Hesten har spillet en helt særlig rolle. Ikke fordi man brugte hesten til at ride på eller spise. I Ekan hulen er over 60 procent af malerierne af heste, mens under en procent af jagtbyttet bestod af heste. Til gengæld jagede man og spiste geder. 65 procent af de jagede dyr var geder, så kun er afbilledet i omkring 8 procent af billederne. I Altamira er en fjerdedel af billederne af heste.

De ældste malerier befinder sig i højre side af hulen i Altamira og de nyere i venstre side. Under en procent er menneskefigurer. Mest almindelig er et negativt håndaftryk, malet på samme måde, som man laver airbrush i dag ved at sprøjte maling på fladen omkring en form. Forskerne vurderer, at håndaftryk er en form for vejviser, der signalerer, at her er der malerier. Den form for håndaftryk findes over hele kloden. Der er også runde tegn, som, man mener, repræsenterer vulvaer.

I dag forestiller vi os en udvikling, så alle produkter bliver mere og mere sofistikerede. Hulemalerierne blev til gengæld mindre og mindre detaljerede. Senere malerier er mere abstrakte og mennesker og dyr er afbillede som symboler.

Besøget sætter gang i fantasien, giver mig et helt nyt blik på landskabet og et indblik i vores forfædres liv.

Klik på billederne for at se dem uden beskæring i fuld størrelse

Gaderne i Santillana del Mar har toppede brosten, restauranter, stillige souvenir – og fødevarebutikker og museer. Der er et museum for ost. Og en ruin huser et museum for tortur og inkvisition. Da der ingen tag er på bygningen, er der frit udsyn til et kropsformet bur med et skelet indeni. Hyggeligt at blive mindet om fortidens brutale styre og religion.

Jesus Otero var en lokal kunstner, der arbejdede i sten. Man kan se hans skulpturer på et lille museum i byen med gratis adgang. Jeg er vild med hans udtryk, som viser en voldsom styrke i dyrene og giver den rå sten et næsten blødt udtryk.

Desværre er jeg ikke på toppen denne dag. Allerede tidligt om morgenen vågner jeg og har det skidt. Køjen knager ved mindste bevægelse, og når jeg ved, at jeg skal ligge stille, får min krop endnu større behov for at bevæge sig. Jeg fryser, er svimmel og har hovedpine. Føler mig helt ved siden af mig selv. Jeg spiser morgenmad med en sød koreaner og den nysgerrige tyske kvinde. Hun ønsker også at besøge hulerne. Vi sidder under et halvtag i den isnende morgenkulde pakket ind i alt vores tøj og drikker te. Tyskeren vil gå til hulen, men jeg vil tage en taxa de fire kilometer. På turistkontoret har de fortalt, at det kun koster en euro at blive kørt derud.

Jeg finder et telefonnummer ved taxaholdepladsen og ringer efter en vogn. Prisen bliver syv euro, men jeg undrede mig også over den anden pris. Hvis man kommer fra Santander, kan man tage en bus til Santillana eller toget til Puente Miguel, hvor der er fire kilometer at gå eller tage en taxa.

Jeg møder tyskeren og den engelske kvinde fra Guernsey i Altamira. Englænderen har svært ved at koncentrere sig og taler højlydt, så en omviser med en skoleklasse tysser på hende. Efter besøget på museet går jeg tilbage til byen for at spise frokost. Jeg tænker, at jeg kan gå en smule om eftermiddagen og finde et sted at overnatte inden Comillas.

Men efter en lækker tre-retters menu er jeg stadig sløj og finder et hotel i stedet. Jeg finder et værelse til 40 euro med eget bad. Smukt indrettet med udsigt over byen. Jeg sover det meste af eftermiddagen, går en tur og læser, inden jeg sover igen. Håber det hjælper, så jeg kan være frisk dagen efter.