Med inspiration fra Albanien. En pastaret er altid hurtig at lave og lækker at spise. Men har du nogensinde smagt pasta med birkes? Få albansk inspiration til at overraske dine gæster. Jeg inviterer dig også med på en lille fantasirejse til Albanien.

Det albanske køkken er rigt, fantasifuldt og varieret. Der er stor forskel på den mad, du får serveret ved kysten, i bjergene og i forskellige egne af landet. Men fælles for maden er albanernes evne til at lade sig inspirere af køkkenet i nabolande og fra invasionsmagter og gøre retterne til deres helt egne.

Nu har jeg også ladet mig inspirere. Retten stammer fra en restaurant i kystbyen Durres. Her er køkkenet meget influeret af det italienske. Egentlig er det en forret i vanlig italiensk stil. Men vi kan sagtens spise den som et hovedmåltid.

Denne ret kan tilberedes på en Trangia. Brug frisk pasta, der kun skal koge i kort tid, så du ikke bruge for meget gas eller brændstof. Er det sommer, kan du tage frossen laks med, så den langsomt tør op. Den kan samtidig fungere som køleblok for den kolde rosevin!

Du skal bruge:

• Den mængde pasta, der gør dig mæt
• Olivenolie til at dække bunden af en gryde
• 1 løg
• 2 fed hvidløg
• Nogle skefulde birkes
• 1 tomat eller 1/4 dåse hakkede flåede tomater pr person
• 1 stk frossen laksefilet pr person
• Evt friske krydderurter – fx fransk estragon
• Smag til med salt og peber
• Evt parmesan

Vil du servere til flere personer, må du bruge mere olie og skrue op for løg og hvidløg.

Det er lettest at bruge frosne stykker laksefilet i portionsstørrelse, så slipper du for skind og ben. Du har tøet fisken op og kan klippe den med en saks i små stykker direkte ned i gryden med løg og tomat.

Sådan gør du:

Kog en portion pasta, som du plejer. Det må gerne være fettuccine.

Steg løg og hvidløg i olivenolie ved lav varme. Løgene skal være klare, så de bevarer deres sødme.

Drys birkes i og steg en smule.

Tilsæt tomat. Hvis tomatterne er friske, skal de skæres i små stykker. Du har måske flået dem.

Efter 5 – 10 minutter har du en tomatsovs. Du klipper laksen i små stykker direkte i gryden og rører rundt. Når laksen skifter farve, er den klar. Det går hurtigt!

Bland den afdryppede pasta sammen med tomatsovsen. Drys eventuel krydderurter over. Jeg synes ikke, retten behøver parmesan.

Server med det samme og nyd!

En fantasirejse til Albanien

Og nu fantasirejsen … I disse vinterklamme indelukkede corona-måneder har vi behov for at drømme os væk ….

Vi befinder os i havnebyen Durres, på en restaurant med udsigt til det blå Adriaterhav. I Durres er maden meget italiensk ligesom de færger, der sejler til Italien fra netop Durres.

Romersk magi i Apollonia

Efter morgenmaden forlod du den smukke by Berat og kørte via Apollonia til Durres. Apollonia er magisk. For et par tusinde år siden var det en græsk og siden romersk by bygget på en høj i et fladt område. Et jordskælv fik floden til at flytte sig og omgivelserne forvandlede sig fra landbrugsland til sumpe. Befolkningen flyttede og byen forfaldt. Der gik 1600 år, før arkæologer begyndte at udgrave byens gamle byrum og skatte. Du får et historisk vingesus og nyder udsigten over de smukkeste områder. Derefter fortsætter køreturen mod Durres. Heldigvis er frokosten klar.

Vi får serveret denne ret. I første omgang kan vi ikke helt gennemskue smagen og den sprøde konsistens af birkes. Næste servering er forskellige sprøde salater med valnødder og den lækreste balsamico. Du har lyst til at slikke tallerkenen, men det er en af disse overdimensionerede tallerkener, så du kan ikke gøre det diskret. Der er mange årvågne tjenere i restauranten og de vil sikkert undre sig, hvis du pludselig har hele ansigtet presset ned i en dyb tallerken.

Næste servering er en fisk. På tallerkenen ligger en hel grillet dorade. Den er tilberedt perfekt, så kødet er saftigt.

Til sidst nyder du en dessertkage bagt på hasselnød med lidt creme og friske frugter.

Du er mæt, men ikke kvalmende proppet, når du efter frokost besøger et romersk amfiteater. Amfiteatret har været fuldstændig dækket med jord og udgravningerne er stadig i gang.

Promenade med tivoli og partisaner

Vi går ned på promenaden langs det smukke hav. Her støder vi også på lidt søjler fra romertiden. Vi møder også nogle kommunistiske monumenter med partisaner i overstørrelser. Selv om Albanien ikke længere er kommunistisk, er albanerne stolte af, at deres partisanhær på egen hånd fik nedkæmpet den tyske besættelsesmagt.

Promenaden byder også på tivoli-forlystelser til de mindste og en lang række cafeer og restauranter. Næsten ved enden af promenaden ligger den offentlige strand. I fantasien er det selvfølgelig sommer og vandet har en dejlig temperatur. Du benytter muligheden for en lille svømmetur i de blide bølger.

Du er jo ikke overmæt efter frokosten, så derfor skal du selvfølgelig smage noget af verdens bedste is! Den finder du nemlig i Durres, butikken hedder Cela Udover alle de italienske klassikere finder du også baobab is (som faktisk smager af baobabfrugt) og en heftig ingefær. De kan lide at eksperimentere med smage, så du kan få anderledes is.

Nu er der kun en kort køretur til Albaniens hovedstad Tirana. På grund af trafikken kan den dog tage et stykke tid. Men i den albanske hovedstads trafik er du altid underholdt og lykkelig over, at du ikke sidder bag rattet.

Sjovt hotel

Når du kommer frem, bliver du indkvarteret i et lidt spøjst luksushotel. Den mandlige ejer har bundesligahår fra 1970’erne og konen har håret hastigt opsat. De ser meget afslappede ud, mens personalet ser mere stilligt ud. Jeg tænker, at ejerne selv har stået for indretningen. Den er gennemført, en anelse kitsch. Ikke billigt, bare anderledes.

I restauranten kvidrer talrige kanariefugle, maden er udsøgt og tjenerne er vakse. Både menuen og vandet er italiensk, ligesom husets vin.

Tæt ved hotellet ligger Tiranas største park, der i virkeligheden er en hel skov. Der ligger også en større sø, der fungerer som vandreservoir for byen. Du går selvfølgelig en aftentur i parken. I Albaniens byer promenerer man nemlig. Med et italiensk udtryk er man på giro. Med corona-øjne ligner det folkevandringerne i københavnske parker i en tid, hvor alt andet er lukket. I Albanien har det altid været sådan. Man mødes på gaden og på cafeen. I forhold til indbyggertal er Albanien i øvrigt det land i verden med flest cafeer.

Har du fået ligeså meget lyst til at rejse, som jeg har? Så kan du nyde denne dejlige dag i selskab med mig, når verden forhåbentlig snart åbner igen. Tag med mig til Balkan og Albanien på denne tur.