I januar 2024 havde jeg fornøjelsen af at deltage i den tiende Spot on Mali festivalen i Bamako. Nu bliver det snart muligt at opleve en bid af Malis ekstatiske dans, symbolske feminisme og nationale budskaber i Danmark.
Virginie Dembele. Husk navnet! Hun kan nemlig meget vel blive din nye verdensmusikalske favorit. Hun blev udpeget som største talent på Spot on Mali 2024 og er derfor inviteret til at optræde til Spotfestivalen i Aarhus i 2025.
Til Spot on Mali var Virginie Dembele og hendes band et særdeles livligt bekendtskab, hvor hun blandede det traditionelle med det moderne. Hendes kreative kostume havde elementer af en lokal festdragt. Hun spillede på det traditionelle strengeinstrument ngoni, men det var monteret en guitars hals og hoved.
Inspirationen til musikken kommer fra så forskellige steder som et kirkekor, fra vokalharmonier, sej blues og løssluppen stammedans. En musikalsk kobling, som gjorde Virginie og hendes musik unik.
Bandet begyndte med en langsom intens blues, hvor tempoet fik lov at udvikle sig. De forskellige instrumenter bidrog med soloer og til tider uventede lyde og rytmer. Virginie slap sit instrument og inviterede publikum på scenen. Det blev vildere og vildere til glæde for det taknemmelige dansegulv.
Kirkekor som musikalsk vækkelse
Virginie kommer fra den etniske gruppe bwa fra den sydøstlige del af Mali. Det er en af Malis mindre etniske grupper med en unik kultur og særegen musikalsk tradition buwa, som er blevet populær i Mali. Hendes far var gymnasielærer og engageret i at bevare Bwa-folkets enestående kultur. Så Virginie blev opfostret med musikken, uden at hun selv spillede.
Hun blev uddannet i engelsk på universitetet i Bamako. Derefter sneg musikken sig ind på hende. Hun begyndte at synge kormusik i et kirkekor og tog en sanguddannelse i Fondation Passerelle skabt af Malis musikalske verdensstjerne, Rokia Traore. Efter at hun i flere år har samarbejdet med andre musikere og har sunget kor, er Virginie nu i gang med en solokarriere, hvor det musikalske fundament stammer fra Bwa-kulturen.
Stor interesse
Årets Spot on Mali blev for tiende gang organiseret af Det Jyske Musikkonservatorium og den danske ambassade i Mali, mens lokale arrangører stod for det praktiske arbejde med festivalen.
Ligesom Spot i Aarhus er Spot On Mali en branchefestival for musikprofessionelle, hvor nye talenter forsøger at overbevise lokale og internationale musikbookere, pladeselskaber og publikum om, at de er værdige til at efterfølge Malis musikalske sværvægtere som Salif Keita, Oumou Sangare, Mariam & Amadou og Tinariwen.
Spot on Mali er blevet et referencepunkt for Malis musikliv. Det er en vigtig platform for musikerne, som bruger festivalen til at fremme kendskabet til deres kunst både lokalt og internationalt, forklarer den dansk-maliske musiker Moussa Diallo.
Til festivalen i 2024 modtog han og med-arrangørerne Barou Diallo og Aly Castro 50 henvendelser fra håbefulde musiktalenter.
Nogle ansøgninger havde dårlig lydkvalitet, men generelt var der mange gode indsendelser, mener Moussa.
De udvalgte otte talenter fik mulighed for at præsentere sig til festivalen Spot on Mali med korte set på 20 minutter.
Sangerinde med indflydelse
Sangerinden Oumou Sangare er Malis bedste eksempel på, hvad musik kan føre til. Oumou er Malis fortælling om den fattige lille pige, som optrådte på ydmyge steder sammen med sin alenemor. Som knoklede, udviklede sig og vovede at synge om tabuer i Malis konservative traditioner. Som blev opdaget og har fået en international karriere. Siden har Oumou været et forbillede for Malis kvinder, fordi hun insisterer på, at de skal være selvstændige, også økonomisk. Hun har selv investeret i virksomheder og har blandt andet sit eget bilmærke med mottoet ”nye biler til afrikanerne”. Oumou er en kvinde, som befolkningen og magthaverne lytter til. Hun er alt det, mange kvindelige musikere drømmer om.
Til Spot on Mali stod Oumou Sangare på plakaten som anbefaler og kunstnerisk mæcen for årets festival. Men publikum var i tvivl, om hun virkelig ville optræde til et gratis arrangement. Især da rygterne sagde, at hun var syg. Men Oumou insisterede. At stå overfor et publikum er den bedste medicin, som superstjernen selv formulerede det.
Publikums begejstring eksploderede derfor, da hun som en guldfugl trådte ind på Spot on Malis scene. Oumou Sangare var bogstavelig talt forgyldt – hendes tøj, hendes smykker, hendes make-up, selv neglene skinnede som lange gyldne kløer. En skov af mobiltelefoner filmede hende, nogle med ryggen til, så de filmede sig selv med Oumou i baggrunden som dokumentation for, at de havde været i nærheden af divaen.
Ambitiøs bryllupssanger
Byen Segou ligger 240 kilometer fra Bamako. Her drømmer Mama Jolie om en musikalsk karriere. Spot on Mali kan fungere som et kvalitetsstempel på hendes musikalske cv, der kan give hende mulighed for at nå et større publikum end det, hun normalt spiller for til bryllupper, barnedåb og på udendørs cafeer.
Inden Mama Jolie gik på scenen, kunne hun se et blandet og forventningsfuldt publikum. Der var børn, unge og ældre. Nogle bar muslimsk klædedragt, mens andre viste deres kroppes fordele og bagdele. På dansegulvet kunne Mama Jolie også se gæster fra både Europa og Asien. Koncertgæster, som det ellers er tyndet gevaldigt ud i, siden Mali i 2012 blev forvandlet til et risikoområde med terrortrusler, militærkup og etniske og religiøse spændinger.
Bredskuldret vokal
Mama Jolies påklædning var velovervejet og talte til det lokale publikum. Hendes kjole var i feminint snit med markeret talje og hofter. Men dragten havde samtidig utroligt brede skuldre. Det moderne gav hun udtryk for med en paryk af langt glat rødgyldent hår. Hendes smykker var lavet af kauriskaller, som oprindeligt fungerede som penge i Vestafrika og stadig har en stor symbolsk betydning. I hånden havde hun en kohale. Kohalen er griotens, den traditionelle historiefortællers symbol. Kohalen markerer, at denne person har retten til at tale og er autoriseret som samfundets fortæller. Traditionelt bærer en mand kohalen. Men til Spot on Mali oplevede vi to kvindelige sangere, som benyttede sig af en kohale for at signalere, at de havde et budskab til publikum.
Hendes stemme var kraftfuld og indeholdt en trodsighed. Til tider brølede hun nærmest. Hun virkede fandenivoldskhed, som Malis svar på Lone Kellermand eller Daimi.
Netop trodsigheden har været nødvendig for, at Mama Jolie kunne stå på en scene som musiker og leder af et orkester.
Allerede som barn var Aïcha Boro så yndig, at hun fik tilnavnet Mama Jolie – den smukke mor. Hendes far var imam og lydigt begyndte hun som otteårig i koranskole og sang religiøse sange. Men Aïcha vidste, at hun havde mere på hjertet end religiøse hymner.
Den 30-årige sanger behandler i sine tekster udfordringer i familielivet og aktuelle samfundsforhold. Til aftenens koncert sang hun om børn, som bliver alene, fordi deres forældre enten er døde eller har forladt dem. I en sang hyldede hun sine forfædres styrke og de kampe, de havde vundet. Sangen var en hyldestsang til Malis væbnede styrker FAMA.
Kamp mod forældre
Vejen til musikken har været udfordrende for langt de fleste artister på Spot On Mali. Et liv som musiker står nemlig ikke på forældrenes ønskeliste.
Lederen af Yala Band, Ibrahim Traore, blev ligefrem sendt i en militærlejr af sin far, som selv var militærmand. Men Ibrahim flygtede fra lejren og bestod optagelsesprøven på Institut National des Arts de Bamako, INA, og derefter på Malis Musikkonservatorium CAMM, hvor han blev uddannet bassist. Efterfølgende har den nu 39-årige musiker turneret med store kunstnere fra Mali som Lobi Traore og Salif Keita. På turneerne i Europa har han set den del af sine landsmænd, der har taget rejsen gennem Sahara og over Middelhavet og nu hutler sig gennem livet. Derfor er titlen på hans første album ”Tunga”. Det betyder eksil og er en appel til de unge om ikke at begive sig ud på den farefulde rejse. På albummet henvender han sig også til Malis regering og til Unicef om at gøre noget for de unge, så de ikke føler sig tvunget til at rejse på grund af manglende fremtidsmuligheder i Mali.
Yala Band er Ibrahims projekt. Det er hans sange og tekster. Men på scenen befandt han sig som bassist bagerst. I front var en sanger, som han havde fundet til bandet. En sanger, som sangteknisk og karismatisk ikke helt kunne bære musikken og først til allersidst fik lokket publikum på dansegulvet. Yala Bands album er endnu ikke udgivet, da distributionen er en udfordring.
Hyldest til antikolonial sufimester
”Cheikh Ahmadou Bamba, Cheikh Ahmadou Bamba,” skrålede dansegulvet, da Babsy Toure spillede en reggaerytme. Med sit skulderlange rastahår lignede Babsy prototypen på en afslappet rastafari. Men i Vestafrika bærer tilhængerne af sufi-islam også rastahår.
Hans sang Cheikh Ahmadou Bamba var eksempel på, hvordan en musiker i Mali kan tale til publikums selvforståelse. For selv om sangen ikke indeholdt en lang forklaring, handlede sangen både om Babsys egen identitet og var et bidrag til den aktuelle diskussion om nationen Malis postkoloniale selvforståelse.
For Cheikh Ahmadou Bamba var ikke en tilfældig historisk person.
Han var en religiøs sufimester, som levede mellem 1853–1927. Han blev kendt som modstander af den franske kolonialisme i Vestafrika, men også som poet og som pacifist. Trods hans ikkevoldelige protester, torturerede franskmændene ham og sendte ham i eksil. Men til sidst indså franskmændene, at Cheikh Ahmadou Bambas indflydelse alligevel voksede. De lod ham slå sig ned i byen Touba i det nuværende Senegal, hvor han grundlagde et sufi-broderskab. Hans grav er i dag et pilgrimsmål for vestafrikanske sufier.
Sangen var en sofistikeret fuckfinger til den franske kolonialisme, som unge stadig oplever i Vestafrika. Men den indeholdt også et budskab om ikke-voldelig modstand. Om poesi, kærlighed og åndelige værdier.
Afstand til islamister
Værdier, som er helt anderledes end de islamistiske ekstremister, som i 2012 besatte hele det nordlige Mali og indførte streng sharia-lov. Islamisterne foragtede sufierne, forfulgte dem og ødelagde deres hellige steder i Timbuktu. Ifølge Babsy hadede islamisterne alle. Ingen vidste, hvad de i virkeligheden ønskede.
Områderne i det nordlige Mali kender Babsy, da han blev født i byen Menaka på kanten af Sahara. Familien flyttede først til byen Gao og derfra videre til hovedstaden Bamako på grund af uroligheder.
Babsy er dermed en af de unge, som kunne være blevet fristet af penge, våben og veltalende islamister til at slutte sig til en væbnet gruppe. Heldigvis drømte Babsy om musik.
Men det fortalte han ikke sin familie. I to år studerede han musik og sang, mens han holdt det hemmeligt for sin familie, fordi de var meget religiøse. Da hans mor fandt ud af, at han var begyndt som sanger, kunne hun intet gøre, fordi han allerede var i gang.
Hans musikalske karriere er hårdt arbejde. Efter sin koncert på Spot On Mali skulle Babsy videre til en natklub, hvor han spillede solo mellem midnat og klokken fire om morgenen.
Den udvalgte kunstner
Virginie Dembele kommer til Spotfestivalen i Aarhus 2025 og spiller. Det var et udvalg af danske musikprofessionelle, der havde til opgave at finde en værdig repræsentant fra Mali. Camilla Dayyani var en af dem. Hun er dansk musiker og underviser og koordinator på det danske kulturprogram i Mali for Det Jyske Musikkonservatorium.
Der var et højt niveau blandt de optrædende på Spot On Mali 2024, så udvælgelseskomiteen havde et svært arbejde, forklarer hun.
For komiteen handlede det selvfølgelig om at finde en kunstner med høj musikalsk kvalitet. En solist og musikere som virkelig kunne spille. Men de talte også om, hvilken musik der ville kunne interessere et bredere europæisk musikpublikum. Og om musikeren havde en spændende historie og måske var en, man kunne præsentere på en artist talk på Spotfestivalen.
Det blev til lange samtaler. Lige fra de praktiske spørgsmål som størrelsen på bandet og eventuel fragt af instrumenter til hvordan de kunne sikre, at invitationen kunne gøre bedst gavn. De var enige om, at band og musiker skulle være på et sted i karrieren, hvor de havde et solidt fundament og var klar til internationale turneer. En optræden på Spotfestivalen skulle gerne være mere end bare en enkelt god fest.
Til sidst stod Virginie Dembele som det mest oplagte valg.
Hun har tilføjet sit oprindelige malinesiske navn fornavn, så hun nu hedder Suaré Virginie Dembele på fremtidens koncertplakater. Ud over Spot festivalen i Århus 2. og 3. maj 2025 spiller Virginie Dembele også i København på Alice 29 april 2025
Desværre er der en virusadvarsel på hendes egen hjemmeside, så tjek hende ud på Youtube
Andre bands på Spot on Mali 2024
Amy Camara var den musiker, der skilte sig mest ud til festivalen, fordi hun spillede indiepop og sang på engelsk. Hun stammer fra Frankrig, men hendes familie er fra Mali. De seneste år har hun opholdt sig i Mali i længere perioder for at lære Malis musikkultur at kende. Hendes mission er at finde sig selv og den lyd, som skal karakterisere hende. Amy havde en stor udtryksfuld stemme, men hun blev akkompagneret af knap så dygtige musikere. Tjek Amy og hendes tidligere band fra Frankrig Mimi Danger
Fardo med bandet Kore Yeleen. Fardo var oprindelig DJ og lydteknikker, men fik lyst til at skabe sin egen musik. Så for seks år siden lærte han at spille guitar. Nu er han en energisk frontskikkelse for sit band. Bandet har turneret i Vestafrika og også spillet i Tyskland. Han kalder sin musik for tradi-moderne, fordi han bliver inspireret af den traditionelle musik, men bruger moderne instrumenter.
Kani Sidibe er godt i gang med en musikalsk solokarriere. Hun stammer fra en kunstnerisk familie, er skuespiller og har samarbejdet med en lang række af Malis mest kendte musikere. Hun har også spillet i les Amazones d’Afrique, som består af kvindelige musikere fra forskellige afrikanske lande. Hendes Youtube-kanal har 67.500 følgere.
Group Bwanzan er en stor percussiongruppe, som udelukkende spiller på traditionelle instrumenter som balafon og djembe. Musikkerne kommer alle fra en af Malis mindre etniske grupper, nemlig bwa. Bandets navn betyder Bwa Børnene. Alle musikerne er fra griotfamilier. Det vil sige, at familierne gennem generationer har været ansvarlige for at fortælle deres folks historie og spille til alle traditionelle fester. Bandet blev skabt allerede i 2006 og har i forvejen turnevirksomhed. Group Bwanzan var en af de danske fagprofessionelles favoritter til Spot on Mali.
Spot on Mali 2025
Festivalen inviterer atter til Spot on Mali 10. og 11. januar i Maison des jeunes i Bamako. Det er ganske gratis. Følg Spot on Mali på Facebook og Instagram
