Aggressive minibus-chauffører lader deres vrede over politiet gå ud over tilfældige efter politiets drab på chauffør. Heldigvis følger de ikke op på truslen mod mig og min taxachauffør
Af freelancejournalist Lise Blom– Du skal ud af taxaen, siger chaufføren.
Jeg er lige steget ind i bilen og sidder allerede i mine egne tanker, da budskabet langsomt trænger ind i min bevidsthed. Bilen er omringet af 10-15 unge mænd, som råber, at jeg skal ud.
Jeg spøger hvorfor, uden at få svar. Jeg skal bare ud.
Chaufføren siger ikke mere og sender mig et opgivende blik. Jeg bliver siddende, mens de unge mænd hamrer hænderne i bilen. Der er flere råbende mænd på gaden og en helt anderledes stemning, end jeg nogensinde før har oplevet i Mali. Klokken nærmer sig otte om aftenen i en by, hvor jeg aldrig har været nervøs for at gå alene om natten.
– Ud med udlændingene, råber en bagfra.
Selv om både tonefald og budskab er en tand mere aggressivt, virker råbet som et ”sesam luk dig op”.
Pludselig er mændene foran køleren trådt til side, og da chaufføren træder på speederen, protesterer ingen.
– Hvad handlede det om, spørger jeg chaufføren.
– Strejke, alvorligt. Først kommer der kun enkelte ord ud af hans mund. Jeg spørger hvorfor, og chaufføren har igen fået pusten.
– Det er Sotramachauffører, som strejker og blokerer vejen. De har dræbt en politibetjent.
Sotrama er grønne minibusser, der kører hasarderet.
– Strejken handler slet ikke om taxaer, forklarer min chauffør. Når jeg har kørt dig, tager jeg hjem. Jeg tør ikke køre mere.
Han kører en omvej af mindre veje, så vi undgår Sotramaernes stoppesteder. Og da han sætter mig af, formaner han mig, at jeg ikke må gå i byen i aften.
I en avis læser jeg, at det er politiet, der har skudt en Sotramachauffør, som de påstår åbnede ild mod politiet. Ifølge en anden avis nægtede chaufføren at stoppe, da politiet kaldte ham ind til siden for hensynsløs kørsel. Efter en forfølgelse og under en kamp med en betjent, blev chaufføren skudt. Siden har chaufførerne protesteret, blokeret veje og raseret en politistation. Taxaer og busser på vejene har i nogle områder fået smadret ruderne, og politiet brugte tåregas.
Medierne skriver i det hele taget om tiltagende kriminalitet i Bamako de seneste måneder. Bander, overfald og organiseret tyveri af især motorcykler.
En underlig og trist afsked Mali for denne gang. Som dog ikke overskygger min glæde ved den enorme åbenhed og gæstfrihed, jeg møder. Mennesker, som uden at stille spørgsmål rydder kalenderen, og bruger tre timer på at forklare mig kontroversielle politiske og økonomiske problemstillinger. Og som efter et enkelt telefonopkald inviterer mig med til et møde med en forsker, hvor nøglepersoner indenfor naturbevarelse i Mali uformelt diskuterer problematikker.