Der er endnu intet alternativ til den gamle garde af politikere i Mali. Erfaring og autoritet er nødvendig for at landet kan komme ud af krisen og skabe nyt håb.

Efter militærkuppet i Mali i 2012 tog befolkningen afstand fra politikerne. Ved valget i 2013 strømmer de til valgstederne for at stemme.

Umiddelbart efter militær-kuppet i marts 2012 beskyldte hæren og den brede befolkning politikerne for korruption og for ikke at gøre noget for landets befolkning. Dengang var der foragt for den gamle garde af politikere. Derfor kan det ligne et paradoks, at befolkningen et år senere i stort tal stemmer på de samme politikere, som de dengang skældte ud. Fem yngre kandidater stiller op til præsidentvalget i opposition til de kendte politikere. Men de er ikke politisk modne, vurderer Faring Bah. Han er jurist med speciale i menneskeret og demokrati og har været på et studieophold på Institut for Menneskerettigheder i Danmark. I 2012 var han valgobservatør ved præsidentvalget i Ghana for den vestafrikanske samarbejdsorganisation Cedeao.

”De repræsenterer nye tanker og en ny fremtid. Men hvis de havde samlet sig om en kandidat og drevet en fælles kampagne, havde de måske haft en mulighed for at overbevise vælgerne. Der var ingen sammenhæng i deres programmer, og de manglede konkrete bud på, hvordan de vil skabe ændringer i Mali,” supplerer han.

Han mener, at landet mest har brug for stabilitet og sammenhold i den nuværende situation, derfor har han stemt på IBK.

”Valget ændrer meget for Mali, for det har givet folk i Mali et håb om, at de er på vej ud af krisen. Hele dette håb hviler på den nye præsident. Udfordringen for præsidenten er at være præsident for hele Mali. Som præsident repræsenterer man ikke kun et parti, eller en region og en bestemt gruppe mennesker,” siger Faring.

IBK er kendt for at holde ord

IBK er den mest populære kandidat ved første runde af præsidentvalget i Mali den 28. juli 2013

Gregory Mann er professor på Columbia University i USA og historiker med speciale i fransk Vestafrika med fokus på Mali. Han vurderer, at IBK er den mest erfarne præsidentkandidat og den kandidat, der har størst forudsætning for at skabe ændringer i Mali.

”IBK har en stærk karakter og en insisterende personlighed. Man siger om ham, at han har én tunge og én stemme. Det betyder, at han vælger sine ord med omhu, og at han gør det, han siger. Måske bryder man sig ikke om det, han gør, men man kan stole på ham. IBK var premierminister i Mali, da demokratiet blev indført i 1990’erne, og landet gennemgik flere kriser. Der var voldelige studenterdemonstrationer og problemer i Timbuktu, som han fik under kontrol. For at bringe Mali ud af den nuværende krise, er det nødvendigt med en præsident med hans autoritet,” fastslår Gregory Mann.

Vigtigst at løse økonomisk krise
Af Malis mange udfordringer vil det internationale samfund, Frankrig, den vestafrikanske samarbejdsorganisation Ecowas og FN sandsynligvis pege på, at det er vigtigst at løse konflikten i Nordmali. Men det er ikke det mest presserende problem ifølge Gregory Mann.

”Spørger man folk i Mali, er det den økonomiske krise. For folk i Bamako er Nordmali ekstremt langt væk, og der er så mange problemer at tage fat i. Mali er ramt af en økonomisk nedsmeltning, og uddannelsessystemet fungerer ikke. Der er ikke så meget prestige for præsidenten ved at tage fat i de problemer, men det er de vigtigste problemer at løse for Mali,” vurderer Gregory Mann.

Han peger på, at det ikke kun er op til den nye præsident at løse problemerne i nord. Men han vurderer, at IBK har bedre forudsætning for at løse konflikterne end nogen af de andre kandidater.

”Spørgsmålet er, hvad det sydlige Mali overhovedet kan gøre for at løse problemerne. De kan ikke gøre meget andet end det, de allerede har gjort. Det handler om at indfri de løfter, de har givet tidligere. Men der skal være kapacitet til at udføre forbedringerne i nord. Forventningerne i nord er ofte urealistiske. Det er et ekstremt fattigt område af verden uden mange ressourcer, og det er ikke rimeligt, at indbyggerne forventer, at de skal leve i glamourøse omgivelser,” mener Gregory Mann.

Det helt store problem for Malis regering er at finde forhandlingspartnere blandt tuareg-oprørerne, der er legitime repræsentanter for området, og som har mandat til forhandlinger og opbakning lokalt.

”Samtidig er det et problem for samfundet, at man kan gøre oprør, og så får man det, man peger på,” siger Gregory Mann.

Slut med militær indblanding i politik
Den tidligere militærjunta har lovet at respektere valget og koncentrere sig om at styrke landets sikkerhed. Dets leder Sanogo har tidligere givet en form for undskyldning for militærkuppet. Under valgkampen har han afholdt sig fra at pege på bestemte kandidater.

”Det er min formodning, at ligegyldigt hvem, der var blevet valgt, så ville ånden i flasken i form af kuplederen Sanogo være tilbage i flasken. Det skyldes ikke bare den demokratiske proces, men i lige så høj grad tilstedeværelsen af udenlandske tropper i Mali. Den meget synlige måde, hæren har blandet sig i Malis politiske liv, er slut,” vurderer Gregory Mann.

Læs om Valgdagen, om internt fordrevne i Mali og valget, om krise under optællingen, om den mest troværdige kandidat

Læs alle artikler om Præsidentvalget i Mali