Jeg skriger og har ingen mulighed for at flygte. Til højre for mig drøner biler og motorcykler, mens der på venstre side er en to meter dyb afvandingskanal. Foran mig en rasende tyr.

Kønt er mit lår ikke, efter det blev stanget af en gal tyr

Få sekunder tidligere havde jeg ærgret mig over, at jeg endnu en gang havde glemt mit kamera. Det var, da jeg så teltpavillonerne med hundredevis af kødbunker og mændene, der grillede de kolossale kohoveder med de lange horn og andre, der splintrede blodige kroppe med økser.

Det er dagen inden den store ramadan-fest, og der skal spises kød. Jeg går forbi slagteriet, men i dagens anledning er slagtningerne flyttet udenfor slagteriet til vejen og vejsiderne.
I dagevis er køer, får og geder blevet fragtet ind til Bamako for at ende i kødgryderne. Men sammenbundne ben har de ligget på tage af biler og busser. Nogle minibusser har været omdannet fra persontransport til kreaturtransport. Det kan undre, hvordan det er muligt at bære en ko ind i en minibus, især når koen ikke er tilfreds med situationen.

Langs slagteriet står dyrene bundet, og køberne ser dem an. Nogle får endnu en køretur i bil, andre bliver slagtet på stedet. Dyrene bliver væltet om på siden og hurtigt aflivet. Parteringen foregår på deres eget skind, som de erfarne slagtere hurtigt har skilt fra kroppen.

Foran slagteriet er der trafikkaos af den slags, hvor man skal stå i kø for at passere til fods uden at snuble over der blodige koskind eller levende dyr. Nogle mænd foretrækker at blive siddende i bilen og udpege de dyr, de er interesseret i. Resten af trafikkanterne må vente, mens manden mærker på dyrets ryk og kølle.

Endelig er jeg forbi slagteriet. Jeg fortsætter af vejen mod centrum og nyder, at der endelig er en smal rabat at gå på.

Da hører jeg råb bag mig, som overdøver trafiklarmen. Jeg vender mig om og når lige at se en løs tyr komme galoperende mod mig. Jeg konstaterer, at jeg hverken kan springe til højre eller venstre. Så jeg skriger og ser de lange spidse horn, som favner en meter. Bliver jeg fanget i mellem dem, bliver jeg trampet ned af den rasende tyr. Eller spiddet.

Tyren springer en anelse til venstre, og jeg drejer siden til, så jeg kun bliver snittet af hornet øverst på låret. Og tyren galoperer videre med en råbende knægt i hælene. Jeg løber lidt frem og ind på en parkeringsplads og læner mig op ad hegnet. Hele kroppen ryster, og nogle motorcyklister stopper og spørger, hvordan jeg har det. Jeg er nogenlunde uskadt og skal bare hvile lidt. Længere fremme ad vejen har knægten fået fat i tyrens hale. De tager sig en rasende svingom, inden tyren vrider sig løs og fortsætter op ad en mudret sidevej i industrikvarteret.

Da mine ben igen makker ret, fortsætter jeg. Et par hundrede meter længere fremme ligger fire kolossale tyre i vejkanten. Dem vil jeg ikke skærve over, så jeg gør mig klar til at gå over vejen igen. Trafikken er tæt, og jeg står længe og venter på et hul mellem biler og motorcykler. En ung mand kommer hen til mig og tilbyder at følge mig forbi tyrene. Jeg forklarer, at jeg lige er blevet stanget af en tyr, så han tager min hånd og trækker mig over vejen i slalom mellem biler og motorcykler.

Da jeg lidt længere fremme vil tilbage på den anden side af vejen, dukker han op igen og hjælper mig over.

Lidt senere samme dag, hører jeg hujen og ser to små drenge komme løbende efter en tyr. Jeg venter, til de er ude af syne og glæder mig, til alle byens dyr er spist.