50 kilo salt skal sikre Lamenata et stærkt og holdbart ægteskab. Lamenata holder sig i baggrunden, da familie og venner fejrer hendes forlovelse

Af freelancejournalist Lise Blom

Det er forlovelsesfest i Malis hovedstad Bamako, og hele dagen kommer festklædte kvinder for at fejre Lamenata. Den 20-årige Lamenata skal giftes og modsat så mange andre fra landsbyen Biry, har hun og den kommende ægtemand selv valgt hinanden.

Forskellen for Lamenata er, at hun er vokset op i Malis hovedstad Bamako. Da hun var to år døde hendes mor, og hendes far har aldrig vist den store interesse for hende. Derfor fulgte hun sin ældre kusine Coumba, da hun giftede sig og flyttede til Bamako.

Coumba er i dag vært for festen. Hun knokler med at lave mad, som bliver serveret i store fade for de mange gæster. Der er lejet stole, og vi sidder samlet om fadene med ris stegt med krydderier, kød, kål, auberginer, gulerødder, løg og hvidløg – en af Malis klassiske retter.

Efter maden går dagens vigtigste ritual i gang. To poser med 25 kilo salt bliver hældt op i et stort fad. Derefter går kvinderne i gang med at fylde små poser med salt. Der bliver bundet en knude på poserne og øverst lagt en mønt. Alle gæsterne får en pose med hjem. Saltet symboliserer et godt og stærkt ægteskab. I sovs giver salt smag og styrke til maden, og på samme måde skal ægteskabet være som en velsmagende kraftig sovs.

Dagens forlovelsesfest er for kvinder. Den kommende ægtemand deltager ikke. Nogle gæster er naboer og venner af Lamenata og hendes familie. Men de fleste er kvinder fra landsbyen Biry og omegn, som nu bor i Bamako. Kvinderne har små børn med. Et næsten nyfødt spædbarn har blødt krøllet hår, men det er ikke normalt i Mali. Kvinderne går i gang med at barbere håret af det skrigende barn. Huden skal være helt glat, så kvinden med barberbladet trykker hårdt. Bagefter er huden på hovedet grå, og spædbarnet falder udmattet i søvn.

Lamenata holder sig i baggrunden sammen med sine jævnaldrende veninder. Der går nogle timer, inden hun klæder om til sit nye tøj i blankt damaskvævet stof med broderier. Vi spiller ludo på en plade med fodboldspillere fra europæiske tophold. Når man slår en modspiller hjem, får man modspillerens brik, og modspilleren skal slå en sekser for at få brikken tilbage til sit eget hjem og derefter slå endnu en sekser for at få brikken ud igen. Jeg har åbenbart uheld i kærlighed, for jeg vinder stort med lidt strategisk hjælp fra de andre spillere og tilskuere.

Som traditionen foreskriver i Mali, kommer en griot og synger. Grioterne er en kaste af sangere, som gennem generationer kender de enkelte familier og deres historier. De fungerer også som budbringere, og sender familien en griot med tilbud om for eksempel et ægteskab, kan man ikke afvise tilbuddet. Det gælder om at holde sig på god fod med den lokale griot for at være sikker på at få en ordentlig hyldest.

Den kvindelige griot er en entertainer, som hurtigt får stemningen op på kogepunktet. Kvinderne danser, ligesom hun selv gør. Og på et tidspunkt kaster hun sig på jorden og ryster. Det ligner et epileptisk anfald. Hun bliver tilbudt vand at drikke men afviser. Uroen breder sig, indtil hun til sidst tager mod vandet og springer op, mens hun griner.

Da hun får øje på mig, beslutter hun sig for en ny hyldest. Grioten bliver hastigt opdateret på min forbindelse til familien, og så synger hun til mig.

– Du skal danse, får jeg at vide. – Hun synger dig stor.

Jeg danser, og kvinderne morer sig over teksten, som jeg ikke forstår. Derefter finder jeg en pengeseddel til hende. Senere på dagen vender hun tilbage, og der bliver improviseret et orkester, som spiller på dåser og træstykker, mens resten klapper den komplicerede rytme. Kvinderne danser en særlig dogon-kvindedans som opvarmning til bryllupsfesten.

Datoen for brylluppet er endnu ikke fastsat. Den kommende ægtemand er rejst til landsbyen.

Et traditionelt dogonbryllup varer i en uge, hvor alle fester – på nær brudeparret. De lever adskilt og er ikke med i de forskellige ritualer og danse. Efter syv dage, hvor alle andre har festet, er de gift og kan flytte sammen. Hvis begge ægtefæller ellers er der. For de unge arbejder ofte i byer langt væk eller i udlandet, så de kan godt blive gift uden at være til stede.

Det er situationen for Salimatou. Sidste år blev hun gift. Men hendes man arbejder i Elfenbenskysten, så hun har endnu ikke været sammen med ham. Hun er lige ankommet til Bamako. Da jeg besøgte Biry, ville hun gerne følges med mig til Bamako, men hun turde ikke spørge sin far om lov. Derfor ventede hun nogle dage og stak af fra familien.

Salimatou søger arbejde i Bamako for at tjene penge.  I mellemtiden bor hun hos Coumba. Familien har to små værelser til fem børn, Lamenata og Salimatou samt endnu en kusine Maimona. Maimona har boet i Bamako nogle år og er gravid. Hendes mand påstår, at barnet ikke er hans, så han har forladt hende.