Tre forskellige islamistiske grupper har besat det nordlige Mali. Alle går ind for sharia-lov og siger, at deres mål er at kontrollere hele Mali. Al-Queda gruppen AQIM står bag kidnapning og narkosmugling i Sahara
Men grupperne har medlemmer fra mange afrikanske og arabiske lande og sandsynligvis også fra lande som Pakistan. Det er uvist, hvor mange europæere og amerikanere der kæmper i grupperne. Der er blevet anholdt personer, der var på vej til at tilslutte sig grupperne. Og på fotos er der personer med europæisk udseende.
Det er også lykkedes at rekruttere medlemmer fra fattige nomadefolk, som i forvejen er marginaliserede i samfundet og truet på deres eksistens på grund af de ekstremt vanskelige levevilkår i de tørkeramte områder.
Ansar Diné kontrollerer området omkring byerne Timbuktu og Kidal. Deres leder er en tidligere tuaregleder, Iyad Ag Ghaly. I sine unge dage røg han cigaretter, skrev digte og hang ud med musikere. Så blev han nationalist. Og efter fredsslutningen oven på et tuaregoprør i 1990’erne har han arbejdet for staten i Mali. Han har blandt andet været ambassadør i Saudi Arabien. Her blev han omvendt til den strikse form for islam som wahhabit og fandt samarbejdspartnere. Iyad Ag Ghaly har været mellemmand mellem Al-Qaeda, Malis regering og europæiske forhandlere ved gidseltagninger.
Den strikse tolkning af sharia-lov har han og Ansar Diné siden underlagt borgerne i de besatte områder. Musik, cigaretter, sex uden for ægteskab, fodbold og tv er forbudt. Kvinder skal være tildækkede og må ikke længere arbejde og tjene egne penge.
Loven er vanskelig at overholde, og synderne bliver pisket offentligt, uanset om de er skyldige eller ej. Der er også et særligt fængsel for de kvinder, som ikke lever op til sharia.
Ansar Diné har tidligere været forhandlingsvillige, men også vist, at de skifter mening og ikke lever op til aftaler. Det ene øjeblik erklærer de våbenhvile, tager afstand fra Al-Qaeda og er klar til fredsforhandlinger, det næste øjeblik bryder de dem.
Mujao kontrollerer området i øst ved byen Gao. Gruppen består af oprørere fra blandt andet Mauretanien, Algeriet, Niger, Nigeria og der er forlydender om støtte fra Pakistan og de arabiske lande.
De har de samme forbud som Ansar Diné og ud over at piske lovovertrædere, står de også for amputationer. Rettergangen og straf foregår i umiddelbar forlængelse af hinanden. De nøjes ikke med at amputere en hånd, de fjerner samtidig en fod. På den måde er de sikre på, at synderen ikke kan arbejde og forsørge sig selv.
I nord er et ungt par blevet stenet, fordi man påstod, at de ikke var formelt gift. Parret levede sammen og havde et barn på seks måneder. Det var fattige nomader, som levede ude i bushen.
Al-Qaeda gruppen AQIM er formelt grundlagt i 2007. Den består af forskellige grupper af algeriske salafister, der har kæmpet mod styret i Algeriet, siden de flygtede fra borgerkrigen i Algeriet i begyndelsen af 1990’erne og slog sig ned i Malis nordlige ørkenområder.
Oprindeligt rettede de udelukkende angreb mod Algeriet, men deres medlemmer har været aktive i konflikter rundt om i verden. Gruppen har tjent store summer på et velorganiseret smuglernetværk gennem Vestafrika og til Europa. De begyndte først at gå efter internationale mål efter at de havde erklæret sig som del af det internationale Al-Queda netværk.
AQIM arbejder overalt i det besatte område, men er ikke ansvarlig for et bestemt område. Efter at kampene er begyndt, er der tegn på, at det især er dem som kæmper i frontlinien.
Selv om alle grupper af hellige krigere har indført skarpe regler for, hvad de lokale må og ikke må, så lever de islamistiske oprørere ikke selv op til loven. Der er talrige rapporter om voldtægter og tvangsægteskaber. Og børn bliver solgt til deres militsgrupper.
Kidnapninger finansierer islamister
Al-Qaeda har brugt Malis ørken til at skjule kidnappede personer gennem mange år. Malis regering ignorerede problemet, måske fordi ørkenen var uoverskuelig, måske fordi de ansvarlige modtog bestikkelse, måske fordi de ikke ville prioritere en stor militæraktion mod Al-Qaeda, så længe gruppen ikke tog gidsler i selve Mali.
Gidslerne blev i begyndelsen taget i nabolandene Mauretanien, Niger, Algeriet og så langt væk som Tunesien.
Men i 2009 blev det først franske gidsel kidnappet i Mali, og siden er endnu seks gidsler kidnappet i slutningen af 2011, og de er stadig holdt fanget af Al-Qaeda.
Al-Qaeda har tjent store summer på at frigive gidsler. Officielt giver de europæiske lande ikke løsesum, men det er sket i Mali. Det har gjort det til en god forretning ikke kun for Al-Qaeda men også for almindelige kriminelle, som står for kidnapningerne og sælger gidslerne videre til Al-Qaeda.
AL-Queda bag smuglernetværk gennem Sahara
Vestafrika og Sahara har alle dage haft handelsruter. En gang var varerne salt, guld og slaver. De seneste år har Al-Qaeda fundet nye lukrative varer, som bliver smuglet gennem de vestafrikanske lande ved kysten og videre op gennem Sahara og videre til Europa.
Det drejer sig om mennesker, våben, cigaretter – og narkotika fra Sydamerika og Asien. Smuglernetværket er omfattende og rækker fra personer på en cykel, der tager en pose et stykke af vejen, til transportfirmaer og traditionelle karavaner.
Smugling af narkotika er der gode penge i, og det kræver bestikkelse undervejs. Unge mænd er blevet prangende rige, og personer i Malis hær og regering er beskyldt for at tjene penge på smugling og dermed at samarbejde med Al-Qaeda. De mange penge har også korrumperet landet, og de har ødelagt traditionelle magtstrukturer, så unge mænd ikke længere lytter til de ældre i samfundet.
Mere information om mine foredrag om situationen i Mali
Artiklen har været bragt i net-magasinet DitPerspektiv
Pingback: Baggrund for konflikten i Mali | Lise Blom
Pingback: Hvilke etniske grupper lever i Mali? | Lise Blom