Langt om længe reagerede Malis militær på, at islamister har besat to tredjedel af landet. Og så tabte de. Krigen i Mali er nu rykket ind i områder, hvor jeg ikke længere har behov for et landkort for at følge med. Jeg kender navnene på byer, landsbyer og mennesker.
Normalt er bådene tungt lastede, når de sejler til og fra markederne langs Nigerfloden. De sejler om natten, og nogle få er markerede med cykellygter
Torsdag er normalt en travl markedsdag i Konna. Et marked, hvor mange besøgende har brugt dage på at nå frem med deres tunge byrde af varer til salg og derefter bruger det tilsvarende antal dage på at komme retur med ligeså meget vægt på hovedet.
I Konna køber man fisk. Langs Nigerfloden lever fiskenomaderne, som følger flodens højvande nordpå og med dem fiskene. De bringer fangsten til markedet i Konna. Der er friske fisk, tørrede fisk og røgede fisk. Nogle fisk bliver båret til fjerntliggende landsbyer i bjergene, hvor en tørret eller røget fisk er den største delikatesse. Andre bliver købt af rejsende, som sidst på dagen tager bussen mod nord eller syd. Bagagen hos alle deres medpassagerer vidner om, hvad de har købt. Lugten af røget fisk er gennemtrængende og bliver siddende i bagagen.
Jeg kender nogle af de kvinder, der jævnligt besøger markedet i Konna. Det tager halvandet døgn for dem at vandre dertil fra Biry – op og ned ad stejle klipper og til slut gennem 20 kilometers flad og støvet ødemark, uden skygge.
En gang havde Dene tilberedt spagetti med røget fisk til ære for mig og mine gæster. Det var tydeligvis ikke en ret, hun havde prøvet før. Hun er en god kok, men den var næsten uspiselig. Når jeg hører om Konna, tænker jeg på den indsats, kvinderne gjorde for at nå dertil, og på, hvad byen Konna betød for dem – ikke bare som delikatesseafdelingen i Magasin – det var også et sted, hvor de kunne købe fisk med livsvigtige vitaminer og mineraler til deres børn. For efter denne torsdag bliver markedet i Konna aldrig mere det samme.
Kampene begyndte onsdag. Malis hær er gang på gang flygtet, hver gang islamisterne er rykket mod syd. Men ved Konna reagerede de. Måske fordi deres militærbaser lå indenfor rækkevidde i Sevare 60 kilometer væk. Hvis de ikke fik fjenden på flugt herfra, ville det ikke vare længe, inden militærets største baser i området ville være løbet over ende.
Militæret meldte om sejre i Malis medier i løbet af torsdagen. Indtil sidst på eftermiddagen. Da bredte nyheden sig med lynets hast. Konna stod i flammer, og hæren havde trukket sig tilbage. Islamisterne havde vundet den første regulære kamp mod Malis militær.
Udviklingen er forfærdende for Malis befolkning. Først og fremmest fordi de store militærlejre med både luftvåben og artilleri ikke kunne bekæmpe islamisterne. For det andet bevæger islamisterne sig nu ind i mere om mere tætbefolkede områder, hvor kampe er endnu mere ødelæggende og risikoen for civile tab endnu større.
Og så nærmer islamisterne sig områder med mennesker, som sharialove vil ramme endnu hårdere end Timbuktus muslimer. Dogonland ligger umiddelbart øst for det område, der er erobret i dag. En stor del af dogonfolket dyrker den oprindelige religion eller er kristne. Og lidt mod syd lever bobofolket, som også lever efter deres oprindelige religion. Der er også muslimer, men deres religion er blandet med den oprindelige.