Dagen efter præsidentvalget i Mali handler samtalerne ikke kun om, hvem der vinder. Befolkningen taler lige så meget om, hvor godt valget er gået. Verden forventede, at valget ville blive kaos. Malineserne har vist verden, at de kan gennemføre et demokratisk valg uden vold og trusler.

Søndag den 11. august går befolkningen i Mali igen til stemmeurnerne for at vælge ny præsident. Men der er ikke helt den samme gejst omkring anden runde af præsidentvalget, som der var ved valgets første runde for to uger siden. Her fik Ibrahim Boubacar Keita IBK knap 40 procent af stemmerne mod knap 20 procent til toeren Soumaila Cisse. Derfor føler mange vælgere, at præsidenten allerede er valgt.

I morges vågnede folk til silende regn af den slags, som i Danmark bliver betegnet skybrud. Og da der mangler kloakering, er veje og gader på få minutter forvandlet til enorme muddersøer. I den nordlige by Tessalit, var det så voldsomt om lørdagen, at huse bygget af ler skred sammen.

Søndag er samtidig sidste dag med ramadanfester. Siden i torsdags er der blevet festet, spist og besøgt familie og venner. Tiden op til festen er gået med forberedelser, nye frisurer, en tur til skrædderen og indkøb og tilberedning af store mængder af mad. Mange har besøgt familien på landet, og hvis de vil stemme, må de rejse hjem en dag tidligere. Her er det ikke muligt at brevstemme.

At skulle stemme denne dag svare til at vi skulle stemme i juleferien på en dag med snestorm. Og hvis det ene parti i forvejen havde dobbelt så mange stemme som det andet, så var der nok en del, som ville vælge at blive inden døre. Folk beklager, at der kun var to uger mellem første og anden runde af præsidentvalget. De vil gerne stemme, og besøget på valgstedet er samtidig en festdag, hvor man tager sit pæne tøj på.

Vælgertilslutningen til anden runde af præsidentvalget bliver sandsynligvis ikke rekordhøj, men det betyder ikke, at den nye præsident ikke har opbakning i befolkningen. I hvert fald ikke endnu. Når præsidenten skal indfri befolkningens enorme forventningen, vil opbakningen uden tvivl skrumpe.

Denne søndag hænger valgplakaterne stadig i lygtepælene, på store bannere og hver eneste butik har en plakat med deres kandidat hængene. Men der er ikke nogen foran valgstederne. Det er nemlig forbudt at føre valgkamp umiddelbart inden valget.
Alle ved, at dette valg er vigtigt. Jeg har talt med vælgere, hvis kandidat fra første runde ikke opnåede nok stemmer, og de har besluttet sig for en ny kandidat. Jeg har også talt med en, som forud for første runde ville stemme på Soumaila Cisse, og som nu stemmer på IBK. Ingen tvivl om, at IBK er den store vinder i det meste af Mali.

Efter valget har de vragede 25 præsidentkandidater valgt side. Hovedparten opfordrer deres støtter til at stemme på IBK. Det skabte drama i Malis største og eneste egentlig politiske parti ADEMA. Det har de fleste kandidater været medlem af, indtil de har følt sig forbigået og derefter har skabt deres eget parti. Dette års præsidentkandidat for ADEMA, Dramane Dembele, fik 10 procent af stemmerne i første runde, og han gik alene ud og opfordrede sine vælgere til at stemme på IBK. Den opfordring er imod parti linjen, da ADEMA er med i en koalition imod militærkuppet sidste år. I samme koalition sidder Soumaila Cisse, så derfor burde partiet pege på ham.

Når folk i Bamako alle har stemt på IBK og næsten kun kender folk, som har stemt på IBK, kan det være svært at forstå, hvorfor han ikke vandt allerede i først runde med de krævede 50 procent af stemmerne.

Men første runde af præsidentvalget har vist noget nyt i Mali. Befolkningen stemmer forskelligt i syd og nord. I de tre nordlige regioner fik Soumaile Cisse flertal i første runde, mens IBK vandt flertallet i resten af landet. Etnisk tilhørsforhold har normalt ingen politisk betydning i Mali. Det betyder uden tvivl noget for vælgerne i Nordmali, at Soumaila Cisse stammer fra byen Niafunke i Timbuktu-regionen. Vælgerne i nord er bange for at blive glemt i de politiske prioriteringer.

Jeg talte med en internt fordreven fra Gao i det nordlige Mali, som sagde, at hvis ikke islamisterne tidligere på året havde truet med at invadere Malis hovedstad Bamako, ville byen sikkert stadig være besat. Mens Gao var besat, gjorde Malis militær og myndigheder intet for at befri byen. Så hendes politiske prioritering handlede om sikkerhed, og at alle oprørere ville blive fanget, så byen igen kan blive så sikker, at hun og hendes familie tør vende tilbage.

I resten af Mali handler forventningerne til den nye præsident i højere grad om at få gang i økonomien, at få skabt arbejdspladser og få et bedre skolesystem.

Der er stadig mindre udfordringer ved at organisere den store begivenhed. Men teknologien hjælper, så vælgerne kan finde deres valgsted per sms og følge selve valget på internettet. På valgrapportørernes hjemmeside  er der søndag eftermiddag rapporter fra valgobservatørerne på 1.647 af 21.124 valgsteder i selve Mali. De fleste afrapporteringer er korrekte, men der er eksempler på valgsteder, der åbner senere, eller hvor urnen ikke er blevet vist tom, inden den er forseglet. Men meldingerne om fejl er få. Valgrapportører må kun notere uregelmæssigheder og ikke gribe ind i valg processen.

Der har været forsøg på snyd. Men de er blevet afsløret og personerne bag er arresteret. Så systemet fungerer, og folk har rapporteret forsøg på snyd. FNs fredsbevarende mission i Mali MINUSMA har 7 telefonnumre, man kan kontakte om snyd ved valget.

Mali har mange afstemningssteder i udlandet. Der bor flest i Elfenbenskysten, hvor der er 190 valgsteder. I Frankrig er der 30.000 registrerede vælgere, der kan stemme på 106 valgsteder.

Det er stadig svært for Malis mange analfabeter at stemme. Ved første runde af valget var knap 400.000 stemmesedler ugyldige, hovedparten fordi der var stemt på mere end en kandidat. Der er programmer i radio og tv om, hvordan man stemmer, men det kan være vanskeligt at genkende sin kandidat på fotoet, når man ikke kan læse navnet.