Marrakech er en gylden gave. I solens stråler gløder murene i lyse rødbrune nuancer. Indenfor er det som at åbne en pakke. Alt er dekoreret med mønstre, der snor sig i det uendelige. Farverne er turkis, grøn, blå, orange, gul, sort og hvid.
Foto af Lise Blom og Carsten Elert
Klik på billederne i galleriet for at se dem i hel størrelse.
-
-
Alle bygninger i Marrakech er i varme gyldne og støvet røde farver. Vidunderligt lys!
-
-
Murens farve giver kolorit til en vej.
-
-
Koutoubia moskeen midt i medinaen
-
-
Jeg havde fået at vide, at der var storke i Marrakech, men jeg blev overrasket over antallet.
-
-
Storkene bor på bymuren og ved solnedgang kommer de hjem til reden efter en dag i markerne på jagt efter frøer og kryb
-
-
Jeg kunne se 26 storke i reder på bymuren og de sad også i træet over vores hovedet.
-
-
Lidt over 30 kilometer syd for Marrakech rejser Atlasbjergene sig
-
-
Restauranterne bliver bygget hver eftermiddag
-
-
Hestevogne krydser den store plads Djema el Fna. Der er hestedroscher til turisterne, men de kører også som minibus i de smalle gyder, hvor der ikke kører biler
-
-
Om aftenen forvandles pladsen Djema el Fna til udendørs restauranter
-
-
Ud over restauranter er der musik, historiefortællere, slangetæmmere og akrobatiske aber i ble
-
-
Røgen er dekorativ, men særligt en restaurant forpestede luften med sin åbne grill og fedtdryppende grillspyd
-
-
En lækker marrokansk salat, tallerknen er selvfølgelig også mønstret
-
-
Kagerne er selvfølgelig også mønstrede
-
-
Lampen i et hammam
-
-
Medersa Ben Youssef var engang en koranskole, nu er den sat i stand og fungerer som museum. Væggene spejler sig i bassinet i den centrale gård.
-
-
Søjlegangene om den centrale gård i Medersa Ben Youssef
-
-
Malede mønstre i stuk
-
-
Malede mønstre
-
-
Flise mosaikker
-
-
En dør i haremmet i paladset Dar Si Said
-
-
Mosaik af kakler
-
-
kakler med relief mønster
-
-
Månen er halv, nogle dage før jul
Indenfor bymuren i den gamle bydel, medinaen, ligger husene tæt i de smalle gyder. Kun få steder kan der køre biler. Gyderne er så smalle, at solen kun sjældent når ned mellem husene.
Udefra er husene anonyme, og det er svært at vurdere, om ydermuren huser en almindelig bolig eller et overdådigt palads. Og selv inde i et palads, må man gå gennem en mindre labyrint af gange. Nogle gange ender man i en pragtfuld gårdhave, hvor de duftende frugttræer står tæt, og fuglene kvidrer lystigt. Andre gange leder en bastant dør en ind i en overdådig sal.
Alt er udsmykket. Fliserne på gulvet, kaklerne på den nederste del af væggen og lidt højere oppe tager skrøbelig relieffer af stuk over. Øverst hæver loftet sig, der er skåret ud i velduftende cedertræ.
Det er smukt, og kunstnerne holder sig indenfor de samme mønstre, som de har arbejdet i tusinde år. Umiddelbart er det vanskeligt at vurdere, om et palads er bygget for 800 år siden eller kun 100 år.
Oplev lyset ved havet i Essaouira og det spirende forår i Ourikadalen
Pingback: Foråret spirer i Marokko | Lise Blom
Pingback: Lys og vand i Essaouira | Lise Blom