Selv om Mali har været et demokratisk land i mere end 20 år, er det først nu, at befolkningen for alvor er begyndt at diskutere politik og har tiltro til, at deres stemme har betydning. Tag med Koumba Traore til det første præsidentvalg i Mali efter at militærkup og islamisters besættelse af Nordmali kastede landet ud i krise.

Koumba Traore med det nye biometriske ID-kort, som giver adgang til at stemme i Mali

Befolkningen i Mali er fulde af forventninger til præsident-valget den 28. juli. De stemmer for en ny fremtid og en præsident, som kan få landet på ret kurs efter halvandet års kaos og krig. Hele 27 kandidater stiller op i første runde af præsidentvalget. Det skulle egentlig have været gennemført i april 2012. Men dengang kom et militærkup, islamistiske ekstremisters besættelse af Nordmali og en international militæraktion i vejen.

En af dagens vælgere er den 39-årige Koumba Traore. Men hendes navn er ikke blandt de 510 på valglisten for det valglokale i bydelen Baco Djicoroni i Malis hovedstad Bamako, hvor hun er mødt op. Det var ellers her, hun to uger tidligere modtog sit nye ID-kort, som giver afgang til at stemme. Kontrolløren forklarer Koumba, at hun kan finde sit navn og valgsted på valglisterne udenfor. Det er også muligt, at sende en sms med sit ID-nummer og navn og få at vide, hvor man skal stemme. Men systemet kan ikke klare de mange beskeder, og først onsdag får vælgerne svar.

Ny interesse for demokrati

Stemmesedlen med de 27 præsidentkandidater ved første runde af præsidentvalget i Mali den 28. juli 2013

Aldrig har der været så stor interesse for et valg i Mali. Landet er verdens femte mindst udviklede ifølge FN’s udviklings-organisation UNDP. Normalt ligger valg-deltagelsen i Mali under 40 procent, og en stor del af befolkningen har svært ved at se, hvilken betydning politiske prioriteringer har for deres daglige udfordringer som bønder, nomader og handelskvinder på landets markeder. Mali blev formelt demokratisk i 1991, men befolkningen regnede med, at udlandet bestemte hvem, der skulle regere landet. Tidligere var køb af stemmer almindeligt, og det var let at stemme flere gange. Det forklarer Faring Bah. Han er jurist med speciale i menneskeret og demokrati og har været på et studieophold på Institut for Menneskerettigheder i Danmark. I 2012 var han valgobservatør ved præsidentvalget i Ghana for den vestafrikanske samarbejdsorganisation Cedeao.

”Valget har skabt en interesse for politik i Mali, og folk har tiltro til, at valget denne gang er retfærdigt. Det nye biometriske ID-kort sikrer mod stemmesnyd. Folk har forstået, at valget er anonymt, og at man ikke risikerer ballade ved at stemme anderledes end familiens overhoved eller den lokale leder. Folk ser valget som en mulighed for at ytre sig og give udtryk for deres egen vilje. Det er helt nyt at se en familie, hvor medlemmerne stemmer på forskellige kandidater,” forklarer han.

Koumba sikker på sin kandidat
Koumba har fem børn og flyttede til hovedstaden fra en landsby, da hun blev gift for 18 år siden. Som mange andre kvinder fra landet er hun analfabet og taler ikke landets officielle sprog fransk.

Det seneste års begivenheder har overbevist hende om, at hendes stemme gør en forskel. Modsat sin mand Issa Traore tvivler hun ikke. Hun stemmer på IBK – Ibrahim Boubacar Keita. IBK har været aktiv politiker som blandt andet premiereminister, siden demokratiet blev indført. Koumba mener, at han kan samle landet og er den mest troværdige af kandidaterne. Hendes mand vakler mellem IBK og Cheick Modibo Diarra. Det er en fysiker, der har arbejdet for NASA og som fungerede som premiereminister i overgangsregeringen efter militærkuppet, indtil juntaen fjernede ham fra posten.
Svært for analfabeter at finde valgsted

Svært at finde sit navn på valglister

Vælgerne er forvirrede. Først skal de finde en kopi af deres ID-kort på valglisterne, der er klistret op i tusindvis på begge sider af store plader. Derefter skal de finde valglokalet.

Som analfabet har Koumba brug for hjælp til at finde sit navn blandt tusinder på valglisterne. Traoré er et almindeligt navn i Mali. Da hun endelig finder en liste med Traore, kikker hun forgæves på billederne. Navnene er spredt på forskellige lister, så hun må finde alle lister med Traore. Folk gennemgår tålmodigt listerne. Stemningen er god, selv om det tager tid at finde ud af, hvor folk skal stemme, og nogle opgiver. Da Koumba endelig finder sit navn og sit foto, viser det sig, at hun skal stemme på en anden skole end sin mand.

Overalt i Mali har folk vanskeligt ved at finde deres valgsted. De mange analfabeter må spørge sig frem.

I landsbyen Hore Haïre går det lettere. Der er ét valgsted i nabolandsbyen Amba, og de knap 200 indbyggere fra nabolandsbyerne skal kun gå tre kilometer. Det er en forbedring fra tidligere valg, som er foregået på en skole tre timers gang væk.

”I dag sover jeg rigtigt godt. Valget er gået godt,” fortæller Ounde Traore med begejstring i telefonen og afslører, at han har stemt på IBK.

Der har været frygt for, at landets bønder ikke kunne stemme, fordi valget lå midt i landets korte intense regntid, hvor bønderne er bundet til markarbejdet. Men med 22.000 valgsteder ser det ud til, at landbefolkningen har haft lettere adgang til at stemme ved dette valg.

En stemme er lig med to blå fingre

Koumba Traores ID-kort bliver tjekket med kopierne af ID-kort for de enkelte valgsteder

Koumba finder endelig køen til det rette valglokale på den anden skole. En person er ansvarlig for valg-handlingen i valglokalet, to tjekker ID-kort, og en udleverer stemmesedlen til Koumba. Alle 27 kandidater er præsenteret med foto, navn og et lille symbol for deres parti eller alliance. Koumba dypper højre pegefinger i blæk og går ned bagerst i lokalet, hvor hun stemmer bag en afskærmning, der ligner en prædikestol i pap. Hun sætter sit fingeraftryk ud for kandidaten, folder stemmesedlen og putter den i den gennemsigtige forseglede stemmeboks. I venstre side af lokalet holder otte repræsentanter fra politiske partier øje med, at alt foregår retfærdigt. I venstre side sidder skiftende valgobservatører fra nationale organisationer og internationale observatørkorps. I alt 5.000 observatører overvåger valget. Da Koumba forlader valglokalet dypper hun en finger på venstre hånd i blæk, så alle kan se, at hun har stemt.

Læs om de internt fordrevne og valget, om den mest troværdige kandidat, om krise under optælling af stemmer

Læs alle artikler om Præsidentvalget i Mali