Service er et ukendt begreb for AirFrance, hvor det kræver tålmodighed at få sin 13 dage forsinkede bagage og den lovede kompensation

Bankdamen ser på checken og spørger, hvad jeg vil med den. Jeg vil gerne have pengene udbetalt, svarer jeg og undrer mig over hendes spørgsmål. Når man præsenterer en check, der er udstedt i ens navn i kassen i en bank, er det vel meget logisk, at man ønsker beløbet udbetalt.

Checken er udstedt af Air France og skal dække en del af omkostningerne ved forsinket bagage. Min kæreste ankommer til Mali den 19. december – eller det vil sige, det er blevet den 20. december, fordi flyet er forsinket på grund af tre centimeter sne i Charles de Gaulle lufthavnen i Paris. Da han endelig ankommer, er det selvfølgelig uden bagage. Afdelingen for forsinket bagage tager bagagekvitteringerne og udfylder et svært læsbart papir i hånden. Der er ingen grund til at tænde computeren og indberette den forsinkede bagage for de mange ventende rejsende. Og der bliver ikke udleveret t-shirt og tandbørste, som eller er del af plaster på såret for rejsende uden bagage.

To dage senere ringer vi til lufthavnen og får besked om, at bagagen er ankommet. Men i lufthavnen er der ingen bagage. Til gengæld kan en effektiv kvinde finde ud af at efterlyse bagagen på computeren og udfylde en formel rapport. Hun kritiserer de manglende bagagekvitteringer. Formelt har vi ikke længere bevis for den manglende bagage.

I rapporten kan vi se, at Air France udbetaler 100 euro i kompensation for uforudsete udgifter. Derfor tager vi til Air France kontor og afleverer vores kvitteringer for de nødvendige indkøb, når man kommer fra frost til tropevarme med kun håndbagage.

Men vi kan ikke få checken, for der er ikke lige nogen i regnskabskontoret. Og der er ikke nyt om bagagen andet end Air France har ophobet 25.000 stykker bagage alene i Charles de Gaulle lufthavnen.

Dagen efter beslutter vi efter fire dages forgæves venten at tage videre på rejsen med et farvestrålende plydstæppe og vanvittigt dyre designer-t-shirts til 300 kroner stykket indkøbt i en butik hvor man kan få en kvittering på beløbet. Vi er endnu en gang forbi den ansvarlige på AirFrances kontor, men der er stadig ingen i regnskabsafdelingen, og den ansvarlige har ondt i sin tand.

Det er aftalen, at bagagen skal leveres på hotellet i Bamako, når den ankommer. Men da vi er retur den 31. december, er der stadig ingen bagage. Ved en opringning den 1. januar er svaret igen negativt, og der er afgang samme aften. Inden min kæreste tjekker indm besøger vi kontoret for forsinket bagage. Og der står taskerne heldigvis klar til at blive tjekket ind igen.

Det eneste, der mangler, er nu checken på de 100 euro. Jeg har forklaret den ansvarlige i AirFrance, at checken skal udstedes til mig i stedet, da min kæreste ikke har mulighed for at modtage checken, da han ikke længere er i Mali.

Den 7. januar møder jeg op hos Air France. Den ansvarlige kan huske, at checken er udstedt ,men hvor er det lige, den er. Gentagne gange kikker hun mappen igennem med checks til andre uheldige rejsende med AirFrance. Hun forsøger andre mapper med andet indhold. På et tidspunkt finder hun kvitteringen for checken. Hun ringer og besøger andre kontorer. Men tålmodigheden sejrer, og på et tidspunkt ser hun mappens indhold igennem side for side, og så dukker checken endelig op.

I mellemtiden har den lokale afdeling af Bank of Africa, der ligger i samme bygning som AirFrance, lukket ti minutter tidligere. Jeg får at vide, at jeg kan indkassere checken i hvilken som helst afdeling af banken. Derfor møder jeg dagen efter op i den nærmeste afdeling.

Det er her, bankdamen kikker undrende på min check og spørger, hvad jeg vil.

Hun studerer computerskærmen og noterer sig tallet 20 på checken, hvorefter hun streger tallet ud igen. Så skriver hun mit navn bag på checken. Og stirrer længe ud i luften. Hun har tidligere prøvet at henvise mig til en mand ved en åben skranke. Men ham har jeg allerede været ved. Han tog en kopi af mit pas og viste mig videre til hende. Nu råber hun til ham og spørger, hvad hun skal gøre. Han svarer, at checken skal indløses som alle andre checks. Det er en check fra Bank of Africa.

Hun får printet en side og sender mig over til den overordnede i et glasbur. Han beder mig vente, hvorefter han ringer til adskillige personer og råber med andre af de ansatte i afdelingen. Til sidst kalder han mig ind og underskriver checken og sender mig tilbage til kvinden i kassen. Og nu tæller hun endelig penge op og udbetaler dem til mig. Jeg slipper endda for gebyr. Det tog 40 minutter i banken, og der var ingen kø.