Årtusinde år gamle hulemalerier i Mali ser friske ud i farverne, og motiverne er så velkendte, at de kan forveksles med udtryk fra nutiden
Af freelancejournalist Lise Blom-
- Klippen rejser sig over hulerne, som var den placeret på søjler
-
- De åbne huler er dækket af tegninger
-
- Matene Diarra kender hulerne og var med, da arkæologerne udforskede dem
-
- En mand og en kvinde er malet ovenpå krokodiller
-
- Hest og rytter stammer fra hulen Bougoudié Fanfan i Samakoko dalen
-
- krokodiller er et vigtigt motiv i Mali
-
- Farverne ser helt friske ud efter 4000 år
-
- En bro eller en stiliseret hest?
-
- Nogle tegn er svære at tyde
-
- flagermus eller insekter?
-
- Hulen Gnaki 2 ligger godt skjult udenfor Farabili, og det lille vindue kan lukkes med en sten.
-
- Træer ovenpå klippen har sendt sine rødder gennem hulen Bougoudié Fanfan
-
- Gruttestenen er stadig almindelig i landsbyernes husholdning
-
- Rækker af parallelle linier er ridset over en af buerne
-
- I dag er hulerne hjem for en løve, hvis lort ligger ved siden af et potteskår
Når man ser bort fra redskaber af flintesten, ligner arkæologiske fund i Mali fuldstændig genstande, der stadig er i brug i nutidens landsbyliv. Drikkevand holder sig køligt i store lerkrukker. Kvinder ligger på knæ foran gruttesten for at male hirsen til den daglige portion hirsecreme. Og mange steder kan man finde friskmalede tegn og symboler i grotter, der er hjemsted for ceremonier og ritualer.
Cheick Oumar har samlet en håndfuld dekorerede potteskår. Med den klassiske gyldne keramikfarve, ser de ud, som om de er kasseret for nylig. Men vi er en dagsvandring fra nærmeste landsby Mingari. Området er del af Malis eneste nationalpark Boucle de Baoule og næsten mennesketomt.
Landskabet med savanne og skov er gennemskåret af stejle klippevægge. Hjulsporet, der er ryddet for vegetation, stopper ved Mingari, der føles som civilisationens sidste udpost. Men engang var området centrum for civilationen. De mange åbne huler i klipperne husede mennesker fra en glemt kultur, der siden er rejst videre.
Måske så udsigten over det vidtstrakte landskab lige sådan ud for 4.000 år siden i den yngre stenalder? Et hulepindsvin har gennemgravet jorden efter spiselige rødder. Og synet af en lort fra en løve har sikkert fået datidens beboere til at føle sig ligeså sårbare, som vi gør i dag.
Mellem 1984 og 1986 er hulerne ved Fanfan Gnégénen 1 blevet undersøgt af arkæologerne Téréba Togola fra Mali og belgiske Eric Huysecomder. Området rummer mange lignende huler og grave, der ikke er blevet undersøgt.