Guggenheim i Bilbao
Tiden går hurtigt i Bilbao. Efter et besøg på en internetcafe, ser jeg på kunst på Guggenheim og smager på byens delikatesser.
Torsdag den 16. april 2015
Endelig kan jeg læse til sent om aftenen og sove længe. Jeg vil gerne dele mine oplevelser på turen via min hjemmeside, men da det for mig er en udfordring at ramme bogstaverne i en kort SMS, orker jeg ikke at opdatere min hjemmeside på mobiltelefonen. Derfor finder jeg en internetcafe. Turistkontoret har sat et kryds på kortet. Internetcafeer er der nemlig blevet langt imellem de seneste år.
Det tager tid at finde cafeen. Udefra ligner det bare en lille støvet elektronikforretning med antikveret udstyr. Indenfor er cafeen lidt større, og først på dagen er her kun en medarbejder.
På tre timer får jeg skrevet fem indlæg, men jeg må opgive at uploade fotos. Senere viser det sig, at WordPress, som jeg bruger til at redigere min hjemmeside, er blokeret. Så efter besøget på internetcafeen kan jeg ikke længere opdatere min hjemmeside.
En stille regn er begyndt, og jeg går i sandaler med strømper. Min vabel er næsten helet og fødderne er glade for at slippe for støvlerne.
Edderkoppe-skulpturen Maman (mor) af Louise Bourgeois foran Guggenheim
Bilbao bugner af restauranter, og Baskerlandet er i det hele taget kendt for et fantastisk køkken og restauranter med Michelin-stjerner. Til middag kan man købe dagens menu for mellem 9 og 15 Euro. Prisen inkluderer tre retter mad, drikkevarer og brød. Egentlig vidste jeg godt, at det er om dagen, man skal spise sit store måltid i Spanien. De færreste restauranter har en menu om aftenen, og en enkelt ret a la carte koster ofte mere end en hel menu om dagen.
Jeg vil gerne have fisk og skal finde en restaurant, hvor både forret og hovedret vækker min nysgerrighed. Muligheden for asparges til forret og fisken Dorado til hovedret lokker mig indenfor. Jeg bliver vist op på første sal og træder ind i gammel verden med tunge duge og muzak. Stærkt sminkede kvinder serverer, og den yngste bærer et diadem.
I Danmark bliver vi hele foråret forsynet med friske asparges fra Spanien, men i selve Spanien serverer de oftest asparges fra glas. Heldigvis af den gode slags. Fisken er stegt med masser af hvidløg, og jeg husker ikke længere desserten.
Tiden skrider, så jeg må opgive at besøge markedet, der skulle være Europas største overdækkede marked. I stedet er det tid til en tur på Guggenheim. Særudstillingen er af den kvindelige franske kunster Niki Saint Phalle, en udstilling jeg så i Nice for nogle år siden.
De nyeste værker er kæmpestore, flotte, men ikke nogen, som griber mig om hjertet.
Der er de sædvanlige værker af Warhol, Beuys og Rauschenberg, som om et moderne kunstmuseum anskaffer sig en grundpakke. Godt at kunstnerne har været så produktive, men eksisterer der et museum for moderne kunst uden værker af de herrer? Jeg savnede flere spanske kunstnere, når vi nu er i Spanien.
Bedst kan jeg lide Anselm Kiefers billeder og et videoværk af den koreanske kunstner Kimsooja – Thread routes. Videoerne handler om tråd og tekstiler fra forskellige egne af verden. Det glædede en gammel håndarbejdslærerinde.
På et tidspunkt går man sukkerkold på et museum og bliver tørstig. Men Guggenheim har ingen cafe i selve museet, så jeg måtte nøjes med Läkeroler, inden jeg havde set det hele og kunne besøge en italiensk is-cafe.
Pintxos i Bilbao
Om aftenen besøger jeg igen Irrintzi for deres geniale tapas. Jeg spiser mig mæt i fem tapas, nogle af de samme fra i går og suppleret med feta med grøntsager og fuglereder. Tilbage på værelset har jeg ikke lyst til at sove. Dagen efter skal jeg for første gang gå over 30 kilometer. Alle de første dage har jeg taget den med ro, da jeg ikke havde trænet hjemmefra og derfor ikke var i form. Nu begynder min camino med længere vandringer. Landskabet er samtidig blevet fladere og mindre fysisk udfordrende.