I Mali får tøjet bank, når det skal være rigtigt fint. Slagene med en kølle giver en blankere overflade end et strygejern. Men det er et hårdt og ensformigt arbejde

Hvis jeg nogensinde skulle få medlidenhed med mig selv og føle, at livet er hårdt og ensformigt, skal jeg blot lytte til den rytmiske banken, der lyder fra små boder af strå ved gader og veje i alle Malis byer. Her afleverer malineserne deres pæne tøj.

Foto: Carsten Elert. Det kræver stærke hænder, håndled og skuldrer at banke tekstiler dagen lang. Det er fast arbejde for tusindvis af mænd i Mali

På en måtte af strå sidder to mænd overfor hinanden med hver sin kølle af træ. Mellem sig har de en glat blok af træ. På blokken ligger et stykke stof, som de skiftevis banker med køllen. Det er fint damaskvævet stof, som bliver ekstra blankt, når stoffets fibre bliver banket helt flade. Ved vask er skyllevandet tilsat lidt arabisk gummi for at give en hård og blank overflade. Efter at stoffet har fået bank, ligner mændenes store dragt boubou’en og kvindernes kjoler og tørklæder regntøj, og det rasler som papir, når folk bevæger sig. Hver dragt består af fem meter stof.

Fra tidlig morgen til sen aften ligger den rytmiske banken et lydspor – nogle gange i en jævn rytme andre gange til et stigende crescendo, når kanten af stoffet nærmer sig, og mændene i fællesskab beslutter sig for en ekstra anstrengelse.

Jeg har selv fået ømme hænder og små vabler. Bocari, som jeg bor hos i forstaden Bouga Songo ved Bamako, har fundet en kuffert fuld af frø. Frøene er fra Sverige, og de skal plantes af et kvindeprojekt i hans landsby Ennde i dogonland. Men inden må vi prøve, om frøene fra Brødrene Nelson overhovedet kan spire og gro i et varmere klima end Sverige. Planterne er dels velkendte grøntsager fra skandinaviske haver, men der er også bizarre varianter som brune rosenkål, violet grønkål og blå bønner.

Jorden mellem fundamentet bliver renset for ukrudt, murbrokker og affald. Her giver Michelin et nap.

Bocari har ryddet det krat, der har dækket det meste af grunden. Under krattet afslører et fundament til mure, at huset skulle have været dobbelt så stort. I Mali ser man mange halvfærdige huse, for malineserne kan ikke gå i banken og låne penge til et hus. Byggeriet skrider frem, efterhånden som de kan betale materialer og arbejdskraft.

Mellem fundamentet til murene er der jord, som vi må gennemvande inden vi kan begynde at hake i den. Her bruger man selvfølgelig en hakke, som er effektiv til at hakke, løsne og grave i jorden – eneste minus er skaftets rå overflade, som giver vabler. I første omgang har vi gjort to ”værelser” klar med bønner, ærter, gulerødder, rødbede, courgette og salat. Komposten er anderledes, og jeg har fjernet konservesdåser, plastikposer og tøjstumper.

Krattet skjulte tomatplanter plantet under regntiden, som sluttede for næste fire måneder siden. Der er hverken faldet regn eller dug siden, og alligevel lever planterne med blomster og tomater. Tidligere har jeg altid tænkt på Mali som ekstremt tørt, men jeg har ændret min opfattelse. Mali er ekstremt grønt og frodigt i forhold til mængden af nedbør, den brændende sol og de mange får, geder og køer. Tænk hvor hurtigt den danske natur visner, hvis det ikke regner nogle få uger. I Mali er der frisk grøn vegetation, selv om det ikke regner mellem syv og otte måneder om året.

Jeg er spændt på, om planterne når op, inden jeg skal hjem. Det vil begejstre mig, hvis jeg kan nå at smage en høst af friske grønne ærter i februar! Men det er ikke kun mig, der glæder mig. Flere og flere duer har spottet den rensede jord, som de cirkler om.