Hvem er med, hvem bliver nævnt og hvem er glemt på denne festdag i Mali? Befolkningen i Mali følger opmærksomt med i den store ceremoni, som i dag torsdag den 19. september fejrer Malis nye demokratisk valgte præsident Ibrahim Boubacar Keita, IBK.

Store billboards med IBK og de vragede præsidentkandidater minder os stadig om deres valgløfter

Denne dag markerer en ny begyndelse for Mali, en begyndelse som befolkningen hungrer efter. 26 statschefer er mødt op, flest afrikanske og så selvfølgelig Francois Hollande. For første gang er der statsbesøg fra Marokko med kongen Mohammed VI og hans følge på 300 mand. Hollandes tilstedeværelse viser, at Frankrig bakker op om Malis nye styre. Der har ikke tidligere været statsbesøg fra Marokko, da de afrikanske lande ikke anerkender Marokkos besættelse af Vestsahara. Besøget kan tolkes som et tegn på, at Marokko i højere grad vil involvere sig i konflikterne i Sahara.

Fejringen foregår på et stadium med 55.000 inviterede gæster. Byens hovedgader har fået en kærlig hånd, og de bliver lukkede, hver gang de internationale gæster bevæger sig fra et punkt til et andet. Det er en betalt fridag, så befolkningen kan koncentrere sig om festen.

Forventningerne til IBK er enorme, og endnu tvivler kun få på, at IBK kan indfri løfterne om at få gang i økonomien og skabe national forsoning. Officielt har han allerede haft to uger som præsident, og på den tid har han allerede overrasket og skuffet nogle vælgere. Det er sket med den regering, han sammen med den nye premierminister har udpeget, og i sin officielle indsættelsestale den 4. september, hvor han fik overdraget magten.

Ved den officielle indsættelse den 4. september bemærkede befolkningen, at kupgeneralen Sanago ikke deltog i ceremonien. Det gjorde til gengæld den tidligere diktator Moussa Traore, der oven i købet blev hyldet som en stor republikaner af IBK. Overraskende fordi IBK var med i demokratibevægelsen, som bekæmpede diktaturet forud for et militærkup i 1991. IBKs svigerfar sad fængslet i mange år under Moussa Traore uden at komme for en dommer. Malis første demokratisk valgte præsident Alpha Oumar Konare deltog ikke i ceremonien på trods af, at han og IBK er gamle kampfæller, og at IBK var premierminister under Alpha Oumar Konare. Og Malis første præsident Mobido Keita blev slet ikke nævnt. Men siden er IBK set besøge Mobido Keitas enke, og efter sigende skulle Mobido Keita blive æret ved en ceremoni i oktober. Om ikke andet er befolkningen i Mali gode til at tilgive.

IBKs regering bliver ledet af Oumar Tatam Ly. Han er netop blevet gift med datteren af lederen af partiet URD, hvis præsidentkandidat Soumaila Cisse kæmpede mod IBK i anden runde af præsidentvalget, og som har lovet at være i opposition til IBK og den nye regering. Nogle mener, at det nye ægteskab viser, at Malis politikere er alt for tæt på hinanden. I hvert fald er der mange ægteskabelige forbindelse mellem familier i forskellige politiske partier. Om det så handler om kærlighed, om alliancer, eller at der er så få veluddannede mennesker i de cirkler, hvor politikerne begår sig.

Mange ministre i den nye regering har allerede været ministre i tidligere regeringerne. Det skuffer mange vælgere, som stolede på at IBK ville stille med et helt nyt hold. En af overraskelserne er den nye udenrigsminister Zahabi Ould Sidi Mohamed. Han er araber fra det nordlige Mali og veluddannet fra blandt andet Sorbonne Universitetet. I 1990’erne arbejdede han for den norske Folkekirkens Nødhjælp på projekter i Nordmali, men under et tuaregoprør i 1991-92 gik han med i Front Islamique Arabe de l’Azawad og blev koordinator for tuaregiske og arabiske oprørsgrupper. Han indgik fredsaftale med Malis regering i 1992 og har siden været velanset og tilknyttet FNs fredsmissioner i blandt andet Congo, Sudan og Somalia.

Et andet overraskende bud på en minister er den karismatiske borgmester for Bamakos fjerde kommune, Moussa Mara. Med sine 38 år er han ung i politik i Mali, og han skal lede et ministerium for byudvikling. Han er den eneste præsidentkandidat fra sommerens valg, som har fået plads i den nye regering. Hans parti Yelema betyder forandring, og partiets program bygger på værdier. Da det nydannede parti stillede op ved kommunalvalget i 2009 i Bamako fik det halvdelen af stemmerne. Partiet arbejder med basisdemokrati, hvor alle kan få indflydelse på beslutningerne. Partiets medlemmer glæder sig til at få indflydelse i regeringen, men kan basisdemokratiske værdier overleve i den politiske virkelighed på regeringsniveau?

Følg ceremonien direkte her I Mali er det ikke kun kvindernes dragter, som bliver kommenteret. Mændenes broderede og skinnende boubou’er er lige så imponerende, og kommentatorerne svælger i farver og design.

Kortegerne af dyttende biler er begyndt i Bamako, efter at resultatet af præsidentvalget i Mali nu er offentliggjort. Som ventet har Ibrahim Boubacar Keita – IBK – vundet stort.

Store billboards med IBK og de vragede præsidentkandidater minder os stadig om deres valgløfter

Med 77,61 procent af stemmerne ved anden runde af præsident-valget er IBK en over- bevisende vinder. I denne runde af præsident-valget er det også lykkedes ham at opnå flertal i de fleste af de kredse, hvor Soumaile Cisse i første omgang havde flertal. Soumaila Cisse har fået 22,39 procent af stemmerne. I hans fødeby Niafunke opnåede han tre gange så mange stemmer som IBK, og han har også et spinkelt flertal i byen Djenne og i Burkina Faso, hvor blandt andet flygtninge fra det nordlige Mali har stemt.

Se det overordnede resultat her og resultatet fra valgkredsene fra Timbuktu til Tokyo til Brasilia og Berlin.

Trods skybrud på valgdagen nåede stemmeprocenten ved anden runde af præsidentvalget op på 45,78 procent af de stemmeberettigede. Men der var 92.920 ugyldige stemmer ud af de tre millioner afgivne stemmer.

Trods nederlaget for Soumaila Cisse vandt han en moralsk sejr i sidste øjeblik. Det skete, da han erkendte sit nederlag og ønskede Ibrahim Boubacar Keita tillykke allerede aftenen efter anden runde af præsidentvalget og længe inden resultatet blev offentliggjort. Den gestus vil blive husket i Mali.

Soumaila Cisse lover at være i opposition til den kommende præsident og regering. Det er en god nyhed for Malis demokrati, for det politiske liv har i den grad manglet en opposition, især under den kuppede præsident ATT.

Under ATT levede konsensusdemokratiet hvor alle – officielt – blev enige om alting. Internationalt regnede man med, at konsensusdemokratiet gjorde de politiske beslutninger levedygtige, da alle var enige om mål og midler. Men i realiteten var alle blevet købt eller overbevist, ved at de fik en fordel.

ATT’s filosofi var at give indrømmelser, løfter og gaver i den tro, at så ville folk blive tilfredse. Men nogle løfter var umulige at gennemføre, og grådigheden voksede. Kritikere og modstandere blev spist af med fordele, for eksempel i hæren, som nu har over 60 generaler.

Nu lover Soumaila Cisse og hans parti ‘Union pour la République et la démocratie’ (URD)at være i politisk opposition. Det bliver spændende at se resultatet. Især da der ikke er voldsom forskel på partiernes politiske målsætninger. Begge udspringer af samme parti ADEMA, der er med Internationale Socialister ligesom de danske Socialdemokrater.

Han er målrettet. Det er en mand, som holder sit ord og står fast på sine beslutninger. Han har festet i Paris, dyrket karate og er religiøs. Og så har IBK siden 1960’erne udviklet et netværk af internationale ledere.

Stemmesedlen med IBK, partiets initialer og symbol væven

Mali venter stadig på det endelige resultat af præsidentvalget søndag den 11. august, selv om alle kender vinderen.

Ibrahim Boubacar Keita blev født i bomuldens hovedstad Koutiala i det østlige Mali i 1945. Efternavnet Keita er – selv om det er et almindeligt efternavn – helt særligt i Mali. To gange tidligere har Keita’ere samlet Malis befolkning og bragt dem ind i en ny tid. Allerede i 1235 grundlagde Soundiata Keita det legendariske Mali-imperium og skabte fred mellem rivaliserende konger. Det var indledningen på en gylden epoke for Mali. Og da Mali blev selvstændig i 1960, hed den første præsident Mobido Keita i en tid med optimisme, hvor landet skulle finde sine egne ben.

Som 13 årig vandt IBK et legat fra kolonimagten Frankrig til at studere på et gymnasium i Frankrig. Han fik dog sin studentereksamen i Malis hovedstad Bamako, da hans mor bad ham om at komme hjem. Siden har han studeret historie og international politik på universitetet i Dakar i Senegal og på Sorbonne i Paris. Som studerende var han aktiv i studenterbevægelsen og lagde grund til et netværk af det, der senere er blevet til afrikanske og europæiske ledere.

I Frankrig levede han ikke kun i den akademiske verden. Han dyrkede karate på højt plan, festede og arbejdede på Citroën fabrikkerne og på det gamle fødevaremarked Hallerne i Paris.

Efter studierne har han forsket og undervist på universiteter i Frankrig. Han har arbejdet for større internationale organisationer og været Malis ambassadør i Elfenbenskysten, Burkina Faso, Niger og Gabon.

I 1992 gik han ind i politik og var udenrigsminister i 1993 og 1994 og premierminister fra 1994 til 2000. De første mange år var han medlem af det regerende parti ADEMA, men da partiet ikke udnævnte ham som præsidentkandidat, dannede han partiet Rassemblement pour le Mali (RPM) i 2001. Alle partier i Mali har et symbol, og RPM har valgt en væv som symbol. Det handler om at samle trådene, samarbejde og at skabe. Partiet er ligesom ADEMA og Socialdemokraterne i Danmark medlem af Internationale Socialister. Fra 2002 til 2007 var IBK leder af Nationalforsamlingen i Mali.

To gange tidligere har han stillet op til præsidentvalget i Mali. I 2007 var resultatet efter sigende manipuleret, så han gik glip af sejren. Hans tilhængere var rede til at gå i kamp for ham, men han talte dem til ro og sagde, at stabiliteten og freden i Mali var vigtigere end hans politik. Derfor er der folk, som nu seks år senere mener, at skæbnen endelig har rådet. Vinderen af præsidentvalget i 2007, ATT, blev afsat ved et militærkup og den retmæssige vinder af valget dengang bliver snart præsident.

For at være helt sikker har IBK allieret sig med en coach og det samme kommunikationsbureau Voodoo, som Elfenbenskystens nuværende præsident Ouattara benyttede i 2010. Efter sigende har han også – og valgets andre kandidater – ofret hos marabouter, som er lige dele muslimske vismænd og magikere.

Hans kone Aminata Maïga Keïta er leder af en kendt NGO i Mali Agir (at handle) og aktiv for at forbedre levevilkårene i Mali.

Valgresultatet er ventet torsdag og skal senest offentliggøres på fredag.

Senest fredag er det officielt. Malis nye præsident hedder Ibrahim Boubacar Keita i daglige tale IBK. Det er tredje gang, han stiller op. Ved valget i 2002 blev han nummer tre, og i 2007 blev han nummer to i et præsidentvalg, som han og hovedparten af malineserne mener, var manipuleret.

Hans modkandidat Soumaila Cisse har erkendt sit nederlag og ønsket IBK tillykke med sejren. Mandag protesterede Soumaila Cisse og beskyldte IBK og hans parti for valgfusk. Men dagen igennem havde der været fotos fra optællinger, hvor simple streger på tavler viste et stort forspring til IBK. Under pressemødet, hvor han erkendte nederlaget, virkede Soumaila Cisse lettet i forhold til de tv-debatter, han har deltaget i de seneste uger.

– Soumaile Cisse er OK, hans tid skal nok komme, siger medpassageren i taxaen. Hans største problem har været hans støtter. Soumaila Cisse har fået støtte fra den tidligere præsident ATT, som blev afsat ved et militærkup i 2012 og ATTs tidligere premiereminister Mobido Sidibe, der for de fleste malinesere er synonym med korruption.

I taxaen fortsætter snakken om medlemmerne i parlamentet. Den tidligere præsident ATT fik listet en masse analfabeter ind i parlamentet, der kun fungerer som stemmekvæg, fordi de ikke kan læse og dermed sætte sig ind i de sager, de skal tage stilling til.

– Vi hører aldrig noget til de tre parlamentsmedlemmer, som er valgt ind fra vores by. De markerer sig aldrig, lyder det fra forsædet. Taxachaufføren er enig i, at det i det mindste er en fordel, at parlamentsmedlemmerne kan læse og skrive.

Efter præsidentvalget håber alle på et snarligt valg til parlamentet, så der kan blive sammensat en hel ny regering, og folk kan få større indflydelse på politik, nu deres interesse er blevet vakt i forbindelse med præsidentvalget.

Samtidig med præsidentvalget og sidste uges store ramadanfest er lederen af militærkuppet i 2012 blevet udnævnt til general med fire stjerner. Mali har omkring 60 generaler i hæren. Den tidlige præsident ATT var gavmild med udnævnelserne for at holde hæren i ro. Det er måske en tendens, der forsætter?

I det nordlige Mali mistede Abdoulaye Ag Mohamed Ali livet, da han blev angrebet med køller på vej hjem fra valget i søndags. Manden er tuareg og bror til ministeren for turisme og håndværk. Tuaregoprørere og Malis hær beskylder hinanden for angrebet.

Dagen efter præsidentvalget i Mali handler samtalerne ikke kun om, hvem der vinder. Befolkningen taler lige så meget om, hvor godt valget er gået. Verden forventede, at valget ville blive kaos. Malineserne har vist verden, at de kan gennemføre et demokratisk valg uden vold og trusler.

Søndag den 11. august går befolkningen i Mali igen til stemmeurnerne for at vælge ny præsident. Men der er ikke helt den samme gejst omkring anden runde af præsidentvalget, som der var ved valgets første runde for to uger siden. Her fik Ibrahim Boubacar Keita IBK knap 40 procent af stemmerne mod knap 20 procent til toeren Soumaila Cisse. Derfor føler mange vælgere, at præsidenten allerede er valgt.

I morges vågnede folk til silende regn af den slags, som i Danmark bliver betegnet skybrud. Og da der mangler kloakering, er veje og gader på få minutter forvandlet til enorme muddersøer. I den nordlige by Tessalit, var det så voldsomt om lørdagen, at huse bygget af ler skred sammen.

Søndag er samtidig sidste dag med ramadanfester. Siden i torsdags er der blevet festet, spist og besøgt familie og venner. Tiden op til festen er gået med forberedelser, nye frisurer, en tur til skrædderen og indkøb og tilberedning af store mængder af mad. Mange har besøgt familien på landet, og hvis de vil stemme, må de rejse hjem en dag tidligere. Her er det ikke muligt at brevstemme.

At skulle stemme denne dag svare til at vi skulle stemme i juleferien på en dag med snestorm. Og hvis det ene parti i forvejen havde dobbelt så mange stemme som det andet, så var der nok en del, som ville vælge at blive inden døre. Folk beklager, at der kun var to uger mellem første og anden runde af præsidentvalget. De vil gerne stemme, og besøget på valgstedet er samtidig en festdag, hvor man tager sit pæne tøj på.

Vælgertilslutningen til anden runde af præsidentvalget bliver sandsynligvis ikke rekordhøj, men det betyder ikke, at den nye præsident ikke har opbakning i befolkningen. I hvert fald ikke endnu. Når præsidenten skal indfri befolkningens enorme forventningen, vil opbakningen uden tvivl skrumpe.

Denne søndag hænger valgplakaterne stadig i lygtepælene, på store bannere og hver eneste butik har en plakat med deres kandidat hængene. Men der er ikke nogen foran valgstederne. Det er nemlig forbudt at føre valgkamp umiddelbart inden valget.
Alle ved, at dette valg er vigtigt. Jeg har talt med vælgere, hvis kandidat fra første runde ikke opnåede nok stemmer, og de har besluttet sig for en ny kandidat. Jeg har også talt med en, som forud for første runde ville stemme på Soumaila Cisse, og som nu stemmer på IBK. Ingen tvivl om, at IBK er den store vinder i det meste af Mali.

Efter valget har de vragede 25 præsidentkandidater valgt side. Hovedparten opfordrer deres støtter til at stemme på IBK. Det skabte drama i Malis største og eneste egentlig politiske parti ADEMA. Det har de fleste kandidater været medlem af, indtil de har følt sig forbigået og derefter har skabt deres eget parti. Dette års præsidentkandidat for ADEMA, Dramane Dembele, fik 10 procent af stemmerne i første runde, og han gik alene ud og opfordrede sine vælgere til at stemme på IBK. Den opfordring er imod parti linjen, da ADEMA er med i en koalition imod militærkuppet sidste år. I samme koalition sidder Soumaila Cisse, så derfor burde partiet pege på ham.

Når folk i Bamako alle har stemt på IBK og næsten kun kender folk, som har stemt på IBK, kan det være svært at forstå, hvorfor han ikke vandt allerede i først runde med de krævede 50 procent af stemmerne.

Men første runde af præsidentvalget har vist noget nyt i Mali. Befolkningen stemmer forskelligt i syd og nord. I de tre nordlige regioner fik Soumaile Cisse flertal i første runde, mens IBK vandt flertallet i resten af landet. Etnisk tilhørsforhold har normalt ingen politisk betydning i Mali. Det betyder uden tvivl noget for vælgerne i Nordmali, at Soumaila Cisse stammer fra byen Niafunke i Timbuktu-regionen. Vælgerne i nord er bange for at blive glemt i de politiske prioriteringer.

Jeg talte med en internt fordreven fra Gao i det nordlige Mali, som sagde, at hvis ikke islamisterne tidligere på året havde truet med at invadere Malis hovedstad Bamako, ville byen sikkert stadig være besat. Mens Gao var besat, gjorde Malis militær og myndigheder intet for at befri byen. Så hendes politiske prioritering handlede om sikkerhed, og at alle oprørere ville blive fanget, så byen igen kan blive så sikker, at hun og hendes familie tør vende tilbage.

I resten af Mali handler forventningerne til den nye præsident i højere grad om at få gang i økonomien, at få skabt arbejdspladser og få et bedre skolesystem.

Der er stadig mindre udfordringer ved at organisere den store begivenhed. Men teknologien hjælper, så vælgerne kan finde deres valgsted per sms og følge selve valget på internettet. På valgrapportørernes hjemmeside  er der søndag eftermiddag rapporter fra valgobservatørerne på 1.647 af 21.124 valgsteder i selve Mali. De fleste afrapporteringer er korrekte, men der er eksempler på valgsteder, der åbner senere, eller hvor urnen ikke er blevet vist tom, inden den er forseglet. Men meldingerne om fejl er få. Valgrapportører må kun notere uregelmæssigheder og ikke gribe ind i valg processen.

Der har været forsøg på snyd. Men de er blevet afsløret og personerne bag er arresteret. Så systemet fungerer, og folk har rapporteret forsøg på snyd. FNs fredsbevarende mission i Mali MINUSMA har 7 telefonnumre, man kan kontakte om snyd ved valget.

Mali har mange afstemningssteder i udlandet. Der bor flest i Elfenbenskysten, hvor der er 190 valgsteder. I Frankrig er der 30.000 registrerede vælgere, der kan stemme på 106 valgsteder.

Det er stadig svært for Malis mange analfabeter at stemme. Ved første runde af valget var knap 400.000 stemmesedler ugyldige, hovedparten fordi der var stemt på mere end en kandidat. Der er programmer i radio og tv om, hvordan man stemmer, men det kan være vanskeligt at genkende sin kandidat på fotoet, når man ikke kan læse navnet.

Valgkampen og selve valget er fredelig, men da stemmerne bliver talt op, melder favoritkandidaterne om sejr. Den lange ventetid på fem dage giver mulighed for rygter.

Vælgerne leder efter deres navne på valglisterne til første runde af præsidentvalget i Mali.

Valgstederne lukker søndag klokken 18, og optællingen af stemmer begynder. Optællingen bliver kontrolleret af observatører og medlemmer af de politiske partier. Allerede to timer efter at valgstederne lukker, dukker de første meldinger om sejr til en af kandidaterne op. Befolkningen holder vejret og håber, at partiernes tilhængere holder sig i ro, indtil et endeligt resultat af valget foreligger. Politikerne afslører resultater fra forskellige valgsteder, og resultaterne er altid i egen favør.

Modsat valgkampen som forløb fredeligt er tonen nu mere barsk. Udmeldingen af resultaterne skaber forventninger og kan gøre det vanskeligt for folk at forstå, hvis deres favoritkandidat alligevel ikke vinder. EU’s valgobservatører skærper tonen.

”Det er min moralske pligt at appellere til de politiske partier og journalister og alle andre; at alle beslutningstagere respekterer den ro, der har præget valget. Utidige udmeldinger og delresultater kan skabe problemer”, udtaler lederen af EU’s valgobservatører, Louis Michel.

Minister dummer sig og udråber vinder
Tirsdag melder den valg-ansvarlige minister, Moussa Sinko Coulibaly, at Ibrahim Boubacar Keita – IBK – har vundet så stort i første runde, at der ikke bliver nogen anden runde af præsidentvalget. Han lover det endelige resultat senere samme dag eller onsdag. Takokelen – valgt i første runde jubler tilhængerne. Men valgets organisator bekræfter ikke udmeldingen, som skulle bygge på en tredjedel af stemmerne.

Modkandidaterne kræver ministerens afgang for forsøg på manipulation. Medierne er fulde af beskyldninger mellem parterne. Almindelige mennesker på cafeer og på gaden skælder ud på politikerne for den måde, de ødelægger den gode og fredelige stemning, der var på valgdagen. Valgresultatet skal seneste offentliggøres fredag fem dage efter valget ifølge forfatningen. For hver dag, der går, øges frygten for, at de mange rygter antænder partiernes græsrødder.

Endelig skal resultatet offentliggøres fredag klokken 10. Først viser tv en almindelig nyhedsudsendelse. Derefter lægger en journalist op til pressemødet, hvor resultatet vil blive offentliggjort. Men inden skal vi se nogle musikvideoer. Tiden går, og næste program handler om nationalparker i Afrika. 50 minutter senere vender journalisten endelig tilbage på skærmen og stiller om til pressemødet.

IBK vinder første runde
Ministeren Moussa Sinko Coulibaly gennemgår hele valgprocessen, inden han kommer til resultaterne. Alle 27 kandidaters navne bliver læst op, og hver kandidat har mindst tre navne. IBK er i front med 39 procent af stemmerne, mens Soumaila Cissé har opnået halvdelen med 19,44 procent. Mange kandidater har under en procent af stemmerne. Anden runde af præsidentvalget finder sted den 11. august. Der er gisninger om, hvilken kandidat de vragede vil pege på i anden runde af valget, og hvad de kræver til gengæld.

Her er resultatet for alle kandidater ved præsidentvalget i Mali

Læs om valgdagen, om de internt fordrevne i Mali og valget, om den mest troværdige kandidat

Alle artikler om Præsidentvalget i Mali

Der er endnu intet alternativ til den gamle garde af politikere i Mali. Erfaring og autoritet er nødvendig for at landet kan komme ud af krisen og skabe nyt håb.

Efter militærkuppet i Mali i 2012 tog befolkningen afstand fra politikerne. Ved valget i 2013 strømmer de til valgstederne for at stemme.

Umiddelbart efter militær-kuppet i marts 2012 beskyldte hæren og den brede befolkning politikerne for korruption og for ikke at gøre noget for landets befolkning. Dengang var der foragt for den gamle garde af politikere. Derfor kan det ligne et paradoks, at befolkningen et år senere i stort tal stemmer på de samme politikere, som de dengang skældte ud. Fem yngre kandidater stiller op til præsidentvalget i opposition til de kendte politikere. Men de er ikke politisk modne, vurderer Faring Bah. Han er jurist med speciale i menneskeret og demokrati og har været på et studieophold på Institut for Menneskerettigheder i Danmark. I 2012 var han valgobservatør ved præsidentvalget i Ghana for den vestafrikanske samarbejdsorganisation Cedeao.

”De repræsenterer nye tanker og en ny fremtid. Men hvis de havde samlet sig om en kandidat og drevet en fælles kampagne, havde de måske haft en mulighed for at overbevise vælgerne. Der var ingen sammenhæng i deres programmer, og de manglede konkrete bud på, hvordan de vil skabe ændringer i Mali,” supplerer han.

Han mener, at landet mest har brug for stabilitet og sammenhold i den nuværende situation, derfor har han stemt på IBK.

”Valget ændrer meget for Mali, for det har givet folk i Mali et håb om, at de er på vej ud af krisen. Hele dette håb hviler på den nye præsident. Udfordringen for præsidenten er at være præsident for hele Mali. Som præsident repræsenterer man ikke kun et parti, eller en region og en bestemt gruppe mennesker,” siger Faring.

IBK er kendt for at holde ord

IBK er den mest populære kandidat ved første runde af præsidentvalget i Mali den 28. juli 2013

Gregory Mann er professor på Columbia University i USA og historiker med speciale i fransk Vestafrika med fokus på Mali. Han vurderer, at IBK er den mest erfarne præsidentkandidat og den kandidat, der har størst forudsætning for at skabe ændringer i Mali.

”IBK har en stærk karakter og en insisterende personlighed. Man siger om ham, at han har én tunge og én stemme. Det betyder, at han vælger sine ord med omhu, og at han gør det, han siger. Måske bryder man sig ikke om det, han gør, men man kan stole på ham. IBK var premierminister i Mali, da demokratiet blev indført i 1990’erne, og landet gennemgik flere kriser. Der var voldelige studenterdemonstrationer og problemer i Timbuktu, som han fik under kontrol. For at bringe Mali ud af den nuværende krise, er det nødvendigt med en præsident med hans autoritet,” fastslår Gregory Mann.

Vigtigst at løse økonomisk krise
Af Malis mange udfordringer vil det internationale samfund, Frankrig, den vestafrikanske samarbejdsorganisation Ecowas og FN sandsynligvis pege på, at det er vigtigst at løse konflikten i Nordmali. Men det er ikke det mest presserende problem ifølge Gregory Mann.

”Spørger man folk i Mali, er det den økonomiske krise. For folk i Bamako er Nordmali ekstremt langt væk, og der er så mange problemer at tage fat i. Mali er ramt af en økonomisk nedsmeltning, og uddannelsessystemet fungerer ikke. Der er ikke så meget prestige for præsidenten ved at tage fat i de problemer, men det er de vigtigste problemer at løse for Mali,” vurderer Gregory Mann.

Han peger på, at det ikke kun er op til den nye præsident at løse problemerne i nord. Men han vurderer, at IBK har bedre forudsætning for at løse konflikterne end nogen af de andre kandidater.

”Spørgsmålet er, hvad det sydlige Mali overhovedet kan gøre for at løse problemerne. De kan ikke gøre meget andet end det, de allerede har gjort. Det handler om at indfri de løfter, de har givet tidligere. Men der skal være kapacitet til at udføre forbedringerne i nord. Forventningerne i nord er ofte urealistiske. Det er et ekstremt fattigt område af verden uden mange ressourcer, og det er ikke rimeligt, at indbyggerne forventer, at de skal leve i glamourøse omgivelser,” mener Gregory Mann.

Det helt store problem for Malis regering er at finde forhandlingspartnere blandt tuareg-oprørerne, der er legitime repræsentanter for området, og som har mandat til forhandlinger og opbakning lokalt.

”Samtidig er det et problem for samfundet, at man kan gøre oprør, og så får man det, man peger på,” siger Gregory Mann.

Slut med militær indblanding i politik
Den tidligere militærjunta har lovet at respektere valget og koncentrere sig om at styrke landets sikkerhed. Dets leder Sanogo har tidligere givet en form for undskyldning for militærkuppet. Under valgkampen har han afholdt sig fra at pege på bestemte kandidater.

”Det er min formodning, at ligegyldigt hvem, der var blevet valgt, så ville ånden i flasken i form af kuplederen Sanogo være tilbage i flasken. Det skyldes ikke bare den demokratiske proces, men i lige så høj grad tilstedeværelsen af udenlandske tropper i Mali. Den meget synlige måde, hæren har blandet sig i Malis politiske liv, er slut,” vurderer Gregory Mann.

Læs om Valgdagen, om internt fordrevne i Mali og valget, om krise under optællingen, om den mest troværdige kandidat

Læs alle artikler om Præsidentvalget i Mali